Kredsbladet 2 2017

Kredsbladet 2 2017

Indholdsfortegnelse

Sidste nyt 1

Netværk Gråsten og Sønderborg. Hestevognstur. 5

Netværks udflugt 5

Et rigtigt godt tilbud! 6

Nyt navn og en større synsgrænse. 6

Tak for en dejlig hyggetur. 9

Violer til mor. 9

Generalforsamling vel overstået 10

Kære bestyrelsen i Dansk Blinde Samfund Sønderjylland. 11

Musik for alle pengene. 11

Lige en ros til Falck Handicap service på Københavns Lufthavn. 13

Så Rokker det igen. 14

Dagens smil 15

På fisketur. 16

Referat fra generalforsamling i Hyggeklubben lyt og le. 21

Nyt fra redaktøren og Deadlines. 22

Stødt en god sag. 23

Nyt fra Netværk. 23

Nyttige adresser. 25

 

Sidste nyt 

Af Randi, Ib, Jan, Tommy, Susan, Stig, Michael og Frederik

Håber alle nyder den lyse, varme årstid, som trods alt er en stor hjælp for mange af os synshandicappede mennesker. Jeg elsker både den lyse tid, solen og varmen, som da også får humøret til at stige betragteligt hos langt de fleste. 

Årets vinterarrangement havde aktivitetsudvalget skubbet til marts og bør vel rettere kaldes for et forårsarrangement eller som aktivitetsudvalget, der benævnte det som værende en hyggedag på Fuglsangcentret i Fredericia.

Tilslutningen var det dobbelte af de sidste to års tilmeldinger til vinterfesten, så bestyrelsen har evalueret, at idéen ikke var så ringe endda. Bare ærgerligt, at hyggedagen faldt uendeligt tæt på årets generalforsamling, ligesom et problem for mange af de ældre var, at befordringstiden er vel lang for at komme til Fredericia og derfor vil aktivitetsudvalget nok undersøge, andre mulighederne for et lignende arrangement mere centralt placeret i Sønderjylland. Underholdningen var simpelt hen bare helt fantastisk, medens de fleste af os kender Fuglsangcentrets lukrative gode mad. 

I marts måned prøvede vi noget nyt, nemlig et introkursus over to dage for alle nye medlemmer tilkommet over de seneste to år i Sønderjylland. Vi sendte 57 personlige invitationer ud og til introdag 1 var der 26 positive tilmeldinger plus bestyrelse og et par ekstra netværksledere. Det er bare så imponerende, at så mange nye medlemmer, tog positivt imod kredsens invitation, for vi gamle i faget, ved altså godt, hvor meget energi, mod og motivation, sådan en udfordring kræver, blot at møde frem til sådant et arrangement og bestyrelsen må bare atter sande, at I er nogle helt fantastiske mennesker med kompetencer, mod og vilje helt ud over det sædvanlige. 

Jeg vil gerne atter benytte lejligheden til at byde alle nye medlemmer velkommen i fællesskabet, for det er nemlig sådan, at når os synshandicappede mennesker mødes i kreds Sønderjylland, er vi bare knaldhamrende gode til at hjælpe og støtte hinanden. Nogen har et godt orienteringssyn, andre et lille kikkersyn, nogen ser skarp, andre tåget og nogen ser ingenting, men når vi hjælper hinanden, godt hjulpet af vore uundværlige seende ledsagere, kan vi næsten klare alle opgaver ved fælles hjælp.  

Det primære formål med mødedag 1 var, at vi gerne skulle lære hinanden lidt bedre at kende. Det blev gjort ved, at os fra bestyrelsen præsenterede os selv og fortalte lidt om foreningen, dens virke samt lidt om fællesskabets stærke sider. Alle nye medlemmer præsenterede sig selv og fortalte samtidig om deres øjensygdom, hændelsen ved opdagelsen af øjensygdomme, udfordringerne med et nedsat syn og hvorledes de klarer hverdagens praktiske gøremål og hobby, efter at de har mistet synet eller store dele heraf. Det er altid utrolig interessant, spændende og meget lærerigt for andre synshandicappede mennesker at høre andre fortælle om deres metoder til at afhjælpe et synstab, så bestyrelsen siger atter tusind, tusind tak for alle jeres input, jeres engagement og aktive medvirken til at gøre dagen livlig og humørfyldt. Husk at I altid er særdeles velkommen til at ringe eller sende mails til bestyrelsen med idéer, gode råd, en god snak eller hvis i har ønsker til fremtidens aktiviteter.

På introdag 2 havde vi besøg af synskonsulent Jeanet Østergaard fra CHK i Aabenraa, som bare bidrog med en meget lærerig dag, omhandlende: 

> Hjælpemidler, der gør hverdagen langt lettere

> Den store glæde ved rigtig brug af mobility

> Sådan møder man en stærk svagsynet person

> Rigtig ledsagerteknik hjælper både en selv og sin ledsager / ægtefælle

> God spiseteknik gør opgaven langt lettere

Bestyrelsen må blot erkende, at forarbejdet til introdag 2 skal gøres langt bedre næste gang, idet fremmødet på dag 2, var noget ringere end på førstedagen og det kan simpelt hen ikke passe, at ovenstående emner ikke har nye medlemmers interesse. Rigtig brug af dem, kan således gøre hverdagen mange gange nemmere.

Første april afholdte vi årets generalforsamling i Skyttegaarden i Aabenraa. Et super dejligt sted med god mad, lyse lokaler med god plads og en god betjening og som formand vil jeg gerne sige tusind, tusind tak for alle de positive tilkendegivelser, som også fremkommer andre steder i dette kredsblad. Det har dog ikke noget med formanden eller bestyrelsen at gøre, men derimod, at vi alle sammen er gode til at bidrage til at hjælpe, støtte og opmuntre hinanden. 

Det er nemlig bare så vigtigt, at vi allesammen konstant tænker over, at vi med vores egen tilstedeværelse hjælper andre ligestillede synshandicappede kolleger, som har det samme bøvl i hverdagen, som os selv. Blinde og svagsynede mennesker har også brug for et socialt netværk, en munter historie, et grin, samvær og oplevelser og det støtter du ved blot at møde frem til diverse arrangementer, som rigtig, rigtig mange da også er knaldhamrende gode til. Sammenhold gør stærk, giver oplevelser, sociale kontakter, erfaringer til at klare hverdagens praktiske gøremål og ikke mindst indflydelse overfor det offentlige, som der mærkværdigvis bliver mere og mere behov for.

Ligeså vil jeg gerne atter opfordrer alle til, at vi alle vedholdent fortæller og fortæller, vidt og bredt om Dansk Blindesamfund Sønderjyllands kompetencer og service, som kan være med til at kickstarte et helt nyt liv for en person, som netop har mistet synet eller store dele af synet. Vi har en helt fantastisk konsulent, der kan gøre en verden til forskel for det enkelte individ og hele familien og vi har 9 fantastiske aktivitets / omsorgsklubber, som står klar til at tage kærligt imod med hjælp, service, spændende aktiviteter, samtidig med, at de er med til at skabe rammerne for et godt socialt netværk med ligestillede og andre. 

Bestyrelsen er i øvrigt utrolig glade for den store opbakning og interesse vi oplever til vore arrangementer og kredsen generelt og vi håber, at det bliver ved, så kredsen får mulighed for at bestå rigtig mange år endnu. En kæmpe, kæmpe tak skal lyde til alle de privatpersoner, som har støttet kreds Sønderjylland direkte med økonomiske bidrag, for jo flere kroner der går i kreds Sønderjyllands kasse:

* Des flere aktiviteter kan vi sætte i værk i Sønderjylland

* Des flere synshandicappede mennesker kan vi hente og bringe ved døren i Sønderjylland

* Des flere synshandicappede mennesker kan vi være med til at aktivere og motivere i Sønderjylland

* Des flere glade medlemmer får vi, når egenbetalingen kan holdes på et beskedent og overkommeligt niveau i Sønderjylland

* Des flere færdigheder kan vi være med til at tilegne synshandicappede mennesker i Sønderjylland.

Bestyrelsen har også i dette halvår forsøgt med afholdelse af en form for lokale medlemsmøder i et par af netværksklubberne og forventer at fortsætte runden til efteråret og vinteren. Som forretningsudvalgsmedlem John Heilbruun brugte meget tid på til generalforsamlingen er det lidt spændende om landsforeningen skal have nyt navn og en lempeligere synsgrænse for at blive fuldgyldigt medlem. Dette er oplagt at drøfte i et mindre forum, ligesom kreds Sønderjylland er endog meget hårdt presset af Landsforeningens aggressive og pågående Fondraising afdeling, som gør, at kreds Sønderjylland bliver mere og mere afhængige af private bidrag indbetalt direkte til kredsens konto på 9734 – 1051121. 

En smuk tanke på eftertiden kunne også gælde Dansk Blindesamfund Sønderjylland. En velgørende gestus, med en varig virkning for efterfølgende generationers livskvalitet er, at skrive et testamente, hvor et arvebeløb tilfalder Dansk Blindesamfund Sønderjyllands virke. I så fald betaler Kreds Sønderjylland gerne udgiften til advokatbistand.

Bestyrelsen er dybt taknemmelig over hver en krone, som indbetales til kreds Sønderjyllands arbejde. Det nytter, at støtte lokalt, des flere aktiviteter, des flere synshandicappede mennesker mødes og des større bliver glæden, læringen og oplevelserne i vore tilbud i nærområderne og derfor kan bestyrelsen kun opfordre folk og virksomheder til at støtte Kreds Sønderjylland.

For alle de fantastiske lokale aktivitets- og netværksklubber har første halvår af 2017 budt på utrolig mange varierende, spændende og interessante arrangementer, hvor der samtidig er grinet, fortalt historier, omdelt fif til at klare hverdagens praktiske gøremål og skabt nye sociale kontakter. Hjælp dig selv og andre synshandicappede mennesker ved at udbredekendskabet til klubberne, for et nyt spændende halvår venter lige om hjørnet og kan vi sammen få endnu flere med, får vi det allesammen endnu sjovere. Hele netværksstaben er i øvrigt indbudt til møde i Borgerhuset i Rødekro, hvor vi sammen vil søge at udvikle strategien og fremtiden.

Omkring ordningen Handicapkørsel, er der endnu ikke fundet en endelig afklaring af formaliteterne i administrationen / visiteringen, så medlemmerne i Åbenrå kommune må væbne sig med lidt tålmodighed endnu, men hvor bliver det da bare fantastisk, når ordningen kan træde i kraft i hele Danmark. Det giver os synshandicappede mennesker en kæmpe frihed.

Med ønsket om et dejligt forår, ønskes alle rigtig god vind fremover og bestyrelsen håber at se rigtig mange til de kommende arrangementer.

 

Netværk Gråsten og Sønderborg. Hestevognstur.

Den årlige hestevogns tur finder sted tirsdag den 27. juni. Vi mødes i Ahlmansparken i Gråsten kl. 11 vi kører ud til Margrethe søen i Gråsten skov, hvor vi nyder en lækker madpakke og hygger os.

Vi er tilbage i Ahlmansparken omkring kl. 14.

Prisen er 50 kr. Pr. Person, husk at I selv skal medbringe drikkevarer.

Sidste frist for tilmelding er  den 20. Juni til Susan på telefon 86 47 01 15 eller Ib på telefon 21 60 04 33.

Vi glæder os til at se jer til en hyggelig dag

Mange sommer hilsner fra 

Susan, Conni, Anja og Ib 

 

Netværks udflugt

Onsdag d. 16. august skal vi på marsk og dige tur i Ribe. Oplev marsklandet omkring Ribe. Guiden fortæller om marskens tilblivelse, dige byggeri og det unikke naturområde Vadehavet.  Efter turen kører vi til Mikkelborg Kro og får noget dejligt aftensmad og dessert. Transport, guidet tur og mad, får i for 200 kr. pr person. Drikkevarer som altid for egen regning, dog serveres der en øl eller vand i bussen, så i ikke tørrer helt hen.

I skal tilmelde jer til Tommy på tlf.nr. 28514629. senest d. 2. aug.

Der er opsamling som følger

12.05 Industrivej 8 Augustenborg

12.15 Kirketorvet Sønderborg

12.30 Rutebilstationen i Gråsten

12.50 Rutebilstationen i Åbenrå

13.20 Rutebilstationen Haderslev.

 Håber at se jer alle.

 Hilsen Susan, Jan og Randi

 Aktivitetsudvalget

 

Et rigtigt godt tilbud!

Søværnets Tamburkorps venner i Danmark har via formand Dan Petersen fra Aabenraa givet dansk Blindesamfunds medlemmer et rigtigt godt tilbud.

Til koncert med orkestret, som afholdes den 5. december 2017 kl. 19 i Sønderjyllandshallen i Aabenraa, kan vi købe billetter formedelst 75 kr. pr. prs.

Koncertoplevelsen i 2016 var forrygende. Skøn musik og god underholdning, og Dan Petersen lover, at oplevelsen ikke bliver mindre i 2017.

Billetter kan bestilles gennem mig, konsulent i Dansk Blindesamfund ved, inden den 5. november 2017, at indbetale 75 kr. pr. prs. På konto i Danske Bank reg. 1551 konto-nr. 4610821421.

Husk at skrive tydeligt navn og tlf.nr. så jeg inden koncertens afholdelse får mulighed for at kontakte forventningsfulde koncertgængere, så billetter når de korrekte interesserede.

Det er et kanontilbud, så jeg håber mange af jer vil benytte tilbuddet.

Kontakt mig på nedenstående tlf.nr. hvis I vil vide mere om arrangementet.

Mange hilsener Mette Strojek

Konsulent i DBS Sønderjylland Tlf. 25 32 07 02

 

Nyt navn og en større synsgrænse

Af formand Frederik Knudsen

Alle medlemmer har fået et langt skriv fra Hovedkontoret omhandlende fordele og ulemper ved at Dansk Blindesamfund eventuelt skifter navn og at synskriterierne for at blive fuldgyldigt medlem lempes til en større synsgrænse end de gældende 6/60 svarende til 10 pct. Forretningsudvalgsmedlem John Heilbruun brugte ligeledes meget tid på årets generalforsamling til fremlæggelse af konsekvenserne ved eventuelle ændringer. Formålet er i første omgang at høre medlemmernes holdninger og meninger og efterfølgende vil HB medlemmerne tage stilling til, om der skal arbejdes videre med idéerne / forslagene.

Heldigvis skal hvert enkelt medlem selv tage stilling til forslaget, hvis det kommer så vidt, for som jeg kunne høre, var der på kredsgeneralforsamlingen i Kreds Sønderjylland flest tilkendegivelser for, at navn og synskriterie forbliver som nu, men i skrivende stund kendes ikke holdningen i alle de øvrige kredse, det offentliggøres først senere. 

Min egen mening er, at både navn og synskriterie fortsætter uændret, da vores primære formål er, at servicere de mennesker i Danmark med de største synshandicaps og de dækkes efter min mening rigtig fint af navnet Dansk Blindesamfund. Navnet nyder således en kæmpe, kæmpe stor respekt, er meget troværdigt, er meget nem at forstå for alle parter og det vil tage uendelig lang tid, inden et nyt navn opnår samme præferencer og indflydelse. 

Der er mange medlemmer, som synes at endelsen ”samfund” kan opfattes som om at vi er en lukket kreds eller sekt, men jeg tror ikke det vil gøre den store forskel, hvis ”samfund” bliver erstattet af ”forening.” Uanset, vil vi være en forening, der arbejder til gavn og glæde for de mest synshandicappede mennesker i Danmark. Andre medlemmer, herunder mig selv, synes ordet blind kan være en forhindring i vores målrettede arbejde til hvervning af nye medlemmer. Bestyrelsen deltager to gange årligt i møder med foreningen Værn om Synet og her går mange mennesker, med stort kendskab til synshandicaps, langt uden om vores stand og siger, når vi trods alt får kontakt med dem som helst vil undgå os, at de bestemt ikke er blinde endnu og de samme oplevelser har vi, når vi møder folk på diverse messer. Jeg tror bare ikke vi finder et bedre dækkende og let forstående ord for vores synshandicaps og derfor synes jeg ikke vi skal ændre i navnet. 

Synskriteriet synes jeg ikke vi skal ændre på, da vi i disse offentlige spare- og nedskæringstider, ikke har en jordisk chance for at kunne opnå de samme ”goder” til en større population, som os medlemmer trods alt har i dag ved blot et medlemskab af Dansk Blindesamfund. Så tror jeg det er bedre, nemmere og mere forståeligt, at mennesker med en lidt større syns rest tilbydes et medlemskab som svagsynsmedlem, kredsmedlem eller støttemedlem, som også allerede tilbydes i dag.

Hovedkontoret og forretningsudvalget har lavet research og beregnet, at der i dag findes omkring 20.000 potentielle mennesker med en synrest mindre end 10 pct. og af dem er ”kun” 8.000 mennesker medlemmer af Dansk Blindesamfund. Derfor tror jeg bare ikke vi gør vores arbejde særlig godt, når vi på landsplan kun er i stand til at opnå medlemskab med 40 procent af en mulig gruppe. Det er bare ikke godt nok og får mig ofte til at spekulere på, om måden vi forvalter Dansk Blindesamfund på, er den rigtige. 

Konsulentordningen er uden tvivl en kæmpe, kæmpe succes og gør for mange synshandicappede mennesker en verden til forskel, men hvad med resten af det Dansk Blindesamfund bruger penge på, kan det gøres på andre og mere effektive måder, således at medlemmerne får en endnu større glæde og gavn af indsatsen. 

Den bedste markedsføring er til stadighed fra mund til mund metoden og jo mere nytteværdi, vi kan være med til at skabe hos det enkelte individ, des flere succeshistorier bliver spredt over det ganske land. Jeg har ikke løsningen, men tror fuldt og fast på, at jo mere vi kan gøre for medlemmerne rundt om i kredsene, des større kendskab får den øvrige befolkning også til Dansk Blindesamfund og derigennem vil vi kunne opnå en større tilslutning også selvom navnet fortsat forbliver Dansk Blindesamfund. 

Derfor er jeg ikke tilhænger af, at mere og mere bliver centraliseret på Hovedkontoret i Høje Taastrup. Det udvander indsatsen i kredsene og er efter min mening stærkt medvirkende til, at der i flere og flere kredse efterhånden kniber med at få alle tillidsmandsposter besat i bestyrelserne. I stedet burde Hovedkontoret påskønne forholdene i kredsene og forbedrer de økonomiske rammer til tidligere tiders niveau, så kredsene får langt flere muligheder for at sætte nogle aktiviteter i værk, som medlemmerne virkelig føler, gør en effektiv, gavnlig forskel. Det får budskabet om Dansk Blindesamfund til at spredes, som ringe i vandet, og medlemmerne vil strømme til.

 

Tak for en dejlig hyggetur.

Af Tove Bohlbro

Lørdag den11. Marts var jeg med på en dejlig hyggetur til Fulsangcentret Fredericia.

Vi blev hentet kl. 9.15 i Sønderborg blev vi sammen med andre flyttet fra minibussen som hentede os over i en stor lækker turistbus med god plads til alle.

Efter opsamling i Åbenrå og Vojens gik turen til Fredericia.

Vi ankom til Fuglsangcentret kl. 11.30 og kl. 12 fik vi en dejlig frokost. Efter frokosten var der tid til at slappe af i gårdhaven inden vi kl. 14 samledes for at høre duetten spille og synge, det var en dejlig oplevelse de er bare rigtig dygtige til at spille og synge. Kl.15 var der kaffe og efter kaffen spillede duetten igen til kl. 16.

Efter en dejlig dag med musik og god mad gik turen hjemad kl. 16.30.

Jeg vil gerne sige aktivitetsudvalget mange tak for en dejlig dag, og tak til alle i dejlige mennesker som deltog i turen.

Jeg glæder mig til næste gang vi alle mødes igen.

Mange forårs hilsner Tove

 

Violer til mor

Af Astrid Petersen

Langsomt følges mor og datter ind i skoven trin for trin, farverne kun pigen fatter, hendes mor er blind.

Hun ledes af den lille, som fortæller hvad hun ser, pludselig står barnet stille, råber mens hun ler.

”Lille mor de skønne violer titter frem, som et dejligt tæppe her de står, li`så blå som himlen, når himlen kysser dem”

Mor hun smiler, for hun ved, at det er tegn på vår

”Lille mor, jeg be´r dig vente lidt på mig, for jeg vil plukke blomsterne til dig”

Mor hun holder varsomt violerne hun får, kysser ømt sin pige for de første tegn på vår

Duften af de små violer bringer lys i moders sind, for på forår alle stoler, også selv om man er blind.

Og hun føler solens varme, aner lysets blege skær, favner mildt i sine arme, pigen hun har kær.

 

Generalforsamling vel overstået

Af Bo Feldthaus

Atter i år blev der afholdt generalforsamling på Skyttegården. Det er et pragtfuldt sted omkranset af skov og med solen højt på himlen er det bare idyl. At sidde på så hyggeligt sted og få serveret en ku

Jeg syntes også serveringen skal havde en stor tak, de var med til at gøre dagen til en oplevelse. Det var den perfekte servering. Selv stolene blev trukket ud for de smukke kvinder (men ikke for mig) Kødet blev lagt kl.6 og det hele var perfekt. Jeg fik dog lov til at lægge det kl.5 da jeg syntes der var mere plads der.

Den eneste lille fejl der blev lavet var, at der blev serveret kage og is til en med sukkersyge. Men det blev vendt til glæde, da jeg gik i køkkenet for at byte den. Jeg fik den byttet og måtte beholde den gamle Så vi var to der blev glade da vi kunne dele den lækre portion.

Nå vi må jo ikke glemme det vi kom for- NEMLIG GENERALFORSAMLINGEN

Efter at havde stået og trippet 3 kvarter på en bus kom klimaks, der kom bussen. Det blev til en dejlig tur med levende GBS, da teknikken svigte. Men vi nåede da vores mål bedre sent en aldrig.

Den første halvdel gik smerte frit. Gode beretninger og et regnskab som man kunne stemme for. Et bestyrelsesmedlem samt tre suppleanter var på valg. De blev selvfølgelig genvalgt, efter det store arbejde de havde gjort.

Så var formanden på valg. Og da man ikke smider guld på gaden, blev han selvfølgelig også genvalgt.

Ellers gik første halvdel smerte frit bortset fra at Stig ligge skulle brokke sig lidt og Ib skulle lige kommentere noget uden for dagsordenen.

Anden halvdel var straks et mere langhåret forløb, hvor man skulle holde tungen lige i munden og slå ørene ud. Det var nyt fra hovedkontoret, samt et forslag om navneændring. Det vil sige at tape gammel vin på nye flasker.  

Flertallet mente at det var dårligt at ændre forenings navn. Der kom dog et interessant forslag nemlig at ændre til ” I DONT SEE ” nu hvor ”You See” er så meget oppe i tiden.

Men alt for jo en ende og beslutningen kommer først en gang i fremtiden.

 

Kære bestyrelsen i Dansk Blinde Samfund Sønderjylland.

Jeg vil sige jer rigtig mange tak for en fantastisk hyggelig og meget givende generalforsamling d. 1. april 2017.

Selskabet og maden var jo bare til UG med kryds og slange. Der skal også lyde en kæmpe tak til den meget omsorgsfund betjening, som jeg fik fra personalet på Skyttegården i Aabenraa. Jeg var gået fra min lup på bordet efter generalforsamling........Men en meget venlig tjener gav mig et lille puf på skulderen under middagen og sagde, du har glemt din lup ved kaffebordet…. Jeg skal jo ikke fortælle jer, hvor meget tid man kan bruge på at finde noget, som ikke ligger på sin vandelig plads der hjemme..... Så den opmærksomhed fra denne kvindelige tjener sparede mig for meget søgen og fortvivlelse hjemme i Tønder igen........

I i DBS er bare fantastiske til at tage imod jeres nye medlemmer, man følger sig bare så velkommen i Kreds Sønderjylland. Endnu en gang mange tak for en rigtig dejlig generalforsamling, jeg glæder mig til at få rigtig mange gode stunder med godt humør og livsglæde sammen med jer i fremtiden.

De bedste hilsner og på glædelig gensyn fra Jette Moshage☺.

 

Musik for alle pengene.

Af Mette Strojek

Jeg sad og læste min lyd avis, som altid med interesse for med et vågent øre at fange et arrangement, som jeg kunne få lyst til at deltage i, og som ikke var annonceret så sent, at det allerede var overstået, når jeg fik informationen.

I nuet, var jeg ikke obs. på, at der forelå en planlægningsseance vedr. Netværksklubben i nær fremtid, men noterede mig blot mulige emner. Pludselig fangedes min opmærksomhed af en annoncering fra en anden klub, som lød spændende.

Da jeg nogle dage senere mødtes med de andre i klubledelsen, vi er 3 plus vores assistent, de 3 af os er synshandicappede, nævnte jeg min observation omkring musikgruppen ”Musik vi ka’ li’”.

Efter et ring til et medlem i kredsen, som har kontakt til den klub, som havde haft musikgruppen til at underholde på deres klubeftermiddag, var vi heldige, at telefonnummeret kunne fremskaffes.

Jeg ringede nummeret op, og var heldig at få kontakt med det samme.

Efter at have forhørt, om gruppen kunne og ville spille i vores beskedne klub, vi kan samle ca. 20 deltagere pr. gang, og der var givet accept og pris var aftalt, var der kun et tilbage.

Holde øje med deadline for annoncering i foreningsmedlemsbladet og de lokale lyd aviser, og derfra gå at være spændte på udfaldet af investeringen.

Dagen oprandt. 

Vore medlemmer ankom, og vi, som ledere var troppet op, der er altid borddækning og konfereren med personalet i cafeen, som er en del af aktivitetscentret, hvor vi råder over et lokale, hvor vi afholder vores arrangementer, som skal falde på plads. Alle glæder sig ikke kun til arrangementets indhold, men også til kaffe og kage, så alt skal være klappet og klart ved eftermiddagens start.

Da først alle havde fundet en plads, gik snakken lystigt, mens musikerne, de var fire, to kvinder og to mænd, var ved at stille op. Mikrofonstativer, forstærker og højtaler, eller måske to af slagsen, blev testet for, om lydniveauet var passende, og instrumenter blev tjekket.

Så bød den ene af os velkommen til både medlemmer og musikere, og den anden, som har restsyn læste deltagerlisten op. Alle, som havde tilmeldt sig, var til stede, og så gik det ellers løs.

Skønne gamle melodier, gårdsangerviser, eller sange i samme stil, hvor af nogle af stykkerne, nok var kendte fra giro 413, men kendetegnende for dem alle var, at ikke

mindst de ældre i vores midte, kunne hygge sig med de velkendte toner, synge og nynne med, og grebet af den gode stemning, begyndte at sjunge helt spontant.

Af musikinstrumenter kunne vi lægge øre til to harmonikaer, nogle gange i velklingende duet, akkompagneret af fløjte, guitar og noget, som jeg personligt synes, gav musikken den helt rigtige klang nemlig lyden af en musiksav, spillet virtuost af sav føreren. Dertil skiftende solister eller duetter af de fire, nogle gange en af kvinderne, eller dem begge, eller kvinde og mand, eller mand alene, og flere gange alle fire i smuk firestemmig forening.

Lidt sjove historier og vitser gav lidt ekstra krydderi til eftermiddagens musikalske intermezzo, og der var noget som tydede på, at folk gik glade hjem med smil på læben og trang til at fortsætte med at synge.

Igen min egen personlige betragtning.

Jeg genoplevede en periode i mit eget liv, hvor musikken, ikke mindst den slags, som ”Musik vi ka’ li’” fornøjede med, spillede en rolle, og som den gang fyldte mig som en drik af livets eliksir, så jeg gik også hjem med glæde i sindet og et smil på læben.

En dejlig dag og musik for alle pengene.

 

Lige en ros til Falck Handicap service på Københavns Lufthavn 

Af Tommy Burt Jensen

Da jeg skulle til Grønland d. 19. Jan. Bestilte jeg Handicap Service Da Københavns lufthavn er jo meget stor for en klatøjet som mig, og jeg var bange for at jeg ikke selv kunne finde hvor man skulle aflevere sin kuffert, Check in, og hvor var nu den Gate 10.

Jeg kom til Lufthavnen med metroen fra Nørreport station. Jeg fulgte efter alle de mennesker som skulle ind på lufthavnen. Med det samme jeg kom ind på lufthavnens gang Arial, stod der en stor stander med stor skrift Handicapservice, hvor på der var en telefon, som man bare skulle løfte røret. Med det samme kom der en stemme i røret. som spurte hvor meget hjælp jeg havde brug for. Da jeg havde fortalt, at jeg bare skulle bruge et par øjne, blev der sagt ” Jeg sender en kollega. der kan være hos dig om 10 til 15 minutter”

Da jeg var kommet lidt tidlig, og at Air Greeland ikke havde åbnet for check ind endnu, fulgtes vi til en 7-Eleven, hvor jeg købte en krus kaffe og gik over på modsatte side, hvor Handicapservise havde et område. Der kunne jeg vente til  Air Greeland åbnede for check in.

Da det var åbnet for Check ind, kom der en ny hjælper og fulgte med hen til Air Greeland, hvor han hjalp mig med at tjekke ind. Da check in var overstået, gik vi til sikkerhedskontrollen, det var en god lang gå tur. Da vin kom til sikkerhedskontrollen hjalp han også mig gemmen der. Jeg fik alt min håndbagage lagt i kasser + mobiltelefon + pung og livrem, så det kunne komme igennem scanner. Bagefter var der mig og min hjælper fra Falk handicapservices tur til at gå igennem en scanner.

Så gik vi hen til en ny stand, hvor man kunne side og vente til at Air Greeland flyet kom til Gate 10 og var klar til at tage imod passerer. Da Gate 10 var åben, kom der et el køretøj og hentede mig og vi kørte den lange vej til Gate 10, hvor jeg blev hjulpet hel ind på min plads i flyet.

Jeg klarede det selv i Kangerlussuaq, da den lufthavn ikke er så stor, der kunne jeg sagtens klare det selv. Jeg havde nogle gode men kolde dage i Grønland, da det var koldest var der -35C. Da jeg skulle hjem d. 23. Jan. klare jeg også selv Check in og sikkerhedskontrol der, hvis jeg havde haft brug for hjælp der. skulle jeg bare have sagt det. da jeg bestilte rejsen.

Da jeg kom til København, stod Falck Handicapservice ved flyet og ventede. Vi gik ned til el køretøjet. Der kørte hen til der, hvor alle kufferten kom køerne. Her fik jeg også hjælp til at finde min kuffert. Da kuffert var kommet, blev jeg hjulpet til Metroen og kørte til Nørreport, hvor jeg overnattede på Hotel Jørgensen

Det var lige for at fortælle, at man ikke skal være bange for at tage ud at rejse, selv om man er blind eller svagsynet. Falck Handicapservice ydede en fantastiks service. så tag bare ud og oplev verden!  

 

Så Rokker det igen

Af Bo Feldthaus

Atter et godt arrangement fra De 3 Bér i Sønderborg. Vi kan mere end blot nyde BØF, BAYER og BOVLING.

Ulla havde nemlig arrangeret en koncert med FOLKEKLUBBEN på Sønderborg hus. Tilmeldingen var allerede i januar. Det var jo meget tidligt men man er jo nød til at være i god tid til en eftertragtet koncert. Jeg spurgte lille mor om hun også ville med, men dette kunne hun ikke svare på, da det var jo lang tid til. Tiden går jo hurtigt og pludselig er dagen jo oprundet. Jeg fik smidt det stive pus på og drog så ned på Sønderborg hus, for at mødes med de andre. Vi havde aftalt at mødes kl. 19 i forhallen. Jeg kom lidt før tiden og satte mig stille hen og ventede i forhallen. Der kom ingen, så jeg ringede til Ulla. Jeg var kommet i god tid, Det var først næste torsdag. Så jeg måtte pakke mine sydfrugter og vente en uge på, at det store brag skulle ske.

Da dagen endelig oprandt, blev krøllerne sat og endnu engang gik turen til Sønderborg Hus. Denne gang var heldet med mig, da der allerede var kommet andre. Selv Lisa var mødt op med hovedet under armen. Hun var rimelig groggy da hun var duppet af morfin efter et tandlæge besøg. Hun ville ikke gå glip af en god koncert. Hun måtte desværre overgive sig til de højere magter og køre hjem i pausen.

Det var en god koncert. De havde reserveret pladser til os på fjerde række, så vi kunne både høre og føle hvad der foregik. Musikken var rigtig god og ind imellem musik numrene, kom der mange spydige kommentar fra musikerne.

Hvis der er nogen der ikke kender FOLKEKLUBBEN, så spørg bare Stig, for de spiller hans ynglings nummer. Det hedder FEDTERØV. Den drejer sig om en der går i byen med ti kroner på lommen, men kommer hjem med elve kroner

Tak for et godt arrangement samt en hilsen til alle deltagerne

 

Dagens smil

Af Jette Moshage

Jeg har taget opsangen fra redaktøren af kredsbladet til efterretning og vedsendt denne lille historie:

En Sønderjysk bonde står og passer sin fåreflok. Pludselig kommer der en spritny Audi og parkerer ved leddet. Ud stiger der en frisk smilende fyr. Han sætter solbrillerne op i panden og råber kækt til bonden: 

- Hvis jeg kan regne ud, hvor mange får du har, må jeg så få et af dem? 

Bonden kigger på fyren og svarer: 

- Det er ok med mig! 

Fyren tager sin smartphone frem og kobler sig op på en NASA-side på internettet. Han kontakter et GPS-satellitnavigationssystem, henter den eksakte position og giver data videre til en NASA-satellit, der scanner området med et højopløsningskamera. Så åbner han digitalbilledet i Photoshop og eksporterer det til Image Processing Facility i Hamburg. Derefter kopierer han dataene ind i et kompliceret regneark, og kort efter kan han udskrive en firefarvet rapport på 150 sider på sin miniature laserprinter. Fyren kaster et blik på sidste side og siger: 

- Du har nøjagtig  1.128 får! 

- Det stemmer, siger bonden, så du må tage et af fårene.

Så siger bonden: 

- Hvis jeg kan sige præcis, hvad du arbejder med, kan jeg så få fåret tilbage? 

Fyren tænker sig om et øjeblik og accepterer så. 

- Du er konsulent, siger bonden. 

- Det er rigtigt, men hvordan kunne du vide det? 

- Det var ikke svært: Du er kommet, uden nogen har ringet efter dig, du skulle have betaling for noget, jeg allerede vidste, på et spørgsmål, jeg ikke har stillet, og du har brugt en masse ressourcer. Desuden har du ikke en klat forstand på det forretningsområde, du udtaler dig om.

- Så vær så venlig at åbne bagagerummet og giv mig min golden retriever tilbage, siger bonden.

 

På fisketur 

I 1967 blev jeg medlem af Dansk Blindesamfund. I 1970, hvor jeg fra København var flyttet til Sønderjylland, nærmere Nordborg på Als og senere over en lille flække mellem Sønderborg og Aabenraa via Felsted og Kliplev til Aabenraa, blev jeg i 1999 kontaktet af et medlem i det daværende kreds 14 nu kreds Sønderjylland.

Jeg blev spurgt, om jeg kunne tænke mig at lede et netværk, som klubber var blevet omdøbt til, en ændring, som var et forsøg på at modernisere begrebet som i Dansk Blindesamfund ikke kun var en klub for stærkt svagsynede og blinde, men faktisk dengang kaldtes enten omsorgs eller hyggeklub.

Jeg betænkte mig et par dage, og sagde så ja. Det var da et forsøg værd, selv om jeg ikke havde prøvet noget som det før.

Siden tog alting fart.

Jeg blev suppleant i kredsbestyrelsen, senere næstformand og søgte og fik sideløbende med både netværks og næstformandsposten, arbejdet som konsulent i kreds Sønderjylland.

Igennem al den tid udviklede min families aktiviteter sig i rivende hast.

Min mand og jeg, som var musikere og desuden arbejdede som frivillige på den dengang fremadstormende lokalradio, begyndte at kunne nyde godt af de kroner og ører, vi tjente ved musikken, så vi sammen med vore 3 børn kunne tage på små hyggelige ferier, til både Italien, Østrig og senere Ungarn og andre destinationer.

Da vores ældste søn havde fået kørekort, og på det tidspunkt kørte for os, som musikere, da ingen af os, som synshandicappede havde kunnet erhverve kørekort, havde vi anskaffet os en brugt stationcar, og det år fik vi den ide, at vi alle fem skulle på fisketur til Norge eller Sverige.

Det vil dog sige, at det hovedsageligt var farmand og de to knægte på 19 og 13, som var entusiastiske fiskere. Vores dengang 16 årige datter og jeg, skulle nyde den friske luft og med lidt held også solen i det bjergrige område ved feriestedet Trysil, som ligger lige på grænsen til Sverige.

Hyttehotellet, hvor vi havde lejet os ind lå på den norske side, men egnen blev gennemstrømmet af fossende elve og store søer, hvor især én sø strakte sig ind over grænsen til Sverige.

Turen til Trysil gik fint måske lige bortset fra sejlturen fra Frederikshavn til Oslo. Det blæste kraftigt og familien, på nær mig selv, blev lidt skidt tilpas pga. den heftige søgang. Heldigvis skinnede solen, og det hjalp de stakkels søsyge, at de kunne lægge sig ned på dækket til vi nåede velbeholdent ind i Oslo fjord.

Køreturen til vores bestemmelsessted gik glat og vi blev indlogeret i den udmærkede hytte.

I løbet af dagene fandt vi ud af, hvor dyrt alting var i Norge, og det kan jeg sige i skrivende stund, at det er det stadig, men ikke desto mindre nød vi ferien i fulde drag.

Én ting undrede de gæve fiskere sig dog over. Ligegyldigt hvor ved elven, og hvornår på dagen, tidlig morgen eller hen under aften, fiskene bed ikke på. Ikke en eneste.

En dag, hvor vi, dvs. os to piger, havde siddet på en stor klippeblok ved elven, og ventet på de ivrige fiskeentusiaster, og hørt dem blive mere og mere modløse over den manglende fangst, hørte vi, de blev enige om, at vi alle fem, skulle køre ned til den lille by i bunden af dalen, hvor de vidste, der lå en butik med jagt og fiskeri, og på den måde, måske komme på sporet, ved at tale med de lokale, af, hvordan de kunne ændre fiskelykken.

Efter lidt ventetid, der var andre kunder i butikken, kom min mand i kontakt med, hvad der viste sig at være den lokale guide. De snakkede længe sammen, og det viste sig, at den elv, de havde fisket ved, ikke var et godt fangssted. Jeg husker i dag, 25 år efter, ikke den forklaring han gav, Men Morten, som guiden hed, var, fandt vi hurtigt ud af, blevet obs. På min tilstedeværelse, som jeg stod der lidt tilbagetrukket og afventede den forklaring, som han tydeligvis kom med, men som jeg ikke forstod det hele af pga. det norske mål.

Jeg havde badges på min trøje og den hvide stok i hånden. Børnene, eller jeg må vel hellere kalde dem de unge, gik rundt og kiggede på, hvad man kunne købe i forretningen. Jeg kan huske af den ene af drengene forelskede sig i en jagtdolk. Han fik lov at købe den for sine lommepenge og havde den i adskillige år. Den slags indkøb er jo ikke helt så ukomplicerede i vore dage, og da slet ikke, når man skal transportere en indkøbt kniv fra et land til et andet, men det gik fint dengang.

Mens jeg stod og lyttede, blev jeg pludseligt klar over, at guiden og min mand talte om mig, hvorefter han henvendte sig direkte til mig på sit syngende norske. Jeg måtte spidse ører for at få det meste med, men det han spurgte om, blev optakten til en oplevelse, jeg aldrig tror, jeg glemmer.

Morten tilbød, at manden og jeg og et af vore børn, og det blev den ældste af vore drenge, måtte komme på en gratis fisketur med en gammel fiskeskipper på hans båd på den store sø, som jeg tidligere har nævnt. Den som strækker sig milevidt ind over grænsen til Sverige, foruden sit vidtstrakte areal i Norge.

Vi blev hentet af Morten i et folkevognsrugbrød. Vore to andre børn var måske en smule fortrydelige, men ikke så meget endda, slet ikke da de fik lidt penge til at gå op i hyttehotellets restaurantområde, hvor de kunne snolde lidt og spille på nogle spillemaskiner, som stod i launch-området.

Vi kørte en lille time, hvorefter vi kørte ind til et område med bådehus og bådebro, hvor vi hilste på den ældre mand, som var skipper. Han var, ved jeg af beskrivelsen, som taget ud a en norsk sømandsfortælling fra forrige århundrede, men så afgjort en hyggelig fyr med sømandskabuds og skæg og et norsk, som ikke var til at forstå, men så var det jo godt med en guide, som talte en nogenlunde forståelig dialekt, og her blev jeg så hjulpet ned i båden og bragt til sæde på én af tofterne og fik stukket en fiskestang i hånden.

Det, der var formålet med ekspeditionen var, at Morten ville finde ud af, hvordan en blind opfattede og reagerede på det at fiske, og han håbede meget på at kunne krone sin erfaring i forbindelse med eksperimentet, ved at opleve, at jeg rent faktisk også var så heldig, at  fange noget.

Min mand og søn sad med hver deres fiskestang, men de havde jo prøvet det før, og selv om min mand var svagsynet, så han tilstrækkeligt til at kunne klare sig selv og det samme gjaldt vores store knægt.

Jeg husker, at jeg inden for den første halve time tre kvarter, oplevede at der skete noget, hvor der var et træk i snøren, men hvor Morten måtte konstatere, at det var bundbid. Mand og søn sad og nød turen, selv om det var halvkoldt på den tid af aftenen.

Jeg frøs også lidt, men var så spændt, at jeg ikke ænsede det i nævneværdig grad, men da skipper meldte kaffepause, blev jeg revet ud af den intense følelse for en tid, ikke mindst da det viste sig, at vi skulle ud af båden og op på en holm et sted midt i søen. Morten sagde, at vi enten var inde på svensk territorium eller meget tæt på, men at det var ok. Skipper havde papirerne i orden, så ingen grænsegendarmer ville forsøge at anholde os. 

Morten eller skipper eller dem begge i forening, havde medbragt kaffekurv. Vi fik en klemme til. Jeg tror helt sikkert, at det var fladbrød, men om det var stemningen eller om det rent faktisk smagte godt, tør jeg ikke sige, men drammen vi afsluttede med, varmede dejligt.

Så sad vi igen i båden, og stilheden indfandt sig. Bølgerne klukkede omkring båden, og lyde af frøer og stilfærdig aftenkvidder fra fugle i bevoksningen langs bredderne og på øerne i søen, fik det til at føles drømmeagtigt.

Skipper havde stillet motoren af, så vi lå og drev med strømmen, hvor en let brise af og til fik båden til at vippe. Ikke noget, som gjorde noget, men lige med et gav det et ryk i min fiskestang. 

De andre, havde med mellemrum, bemærket, at der ikke skete så meget, og at turen måske endte med uforrettet sag, for Mortens vedkommende i hvert fald. Jeg selv tænker tilbage på fisketuren med en følelse af noget eventyragtigt, og inden i mit hoved forestiller jeg mig søen og holme og øer med buske og træer. Den gamle skipper. Den venlige guide med det spændte udtryk, og jeg husker den hektiske aktivitet og glæde, da der endelig skete noget.

Først var hjulet genstridigt, og jeg sagde, en smule skuffet, at det nok bare igen var bundbid, men så tjekkede Morten lige linens spændte bue, og viste mig, hvordan jeg skulle dreje og fire og dreje lidt igen. Lige med et mærkede jeg en tyngde, som jeg knapt kunne holde og en voldsom plasken i vandoverfladen. 

Alle stemte i med, hvad de mente, jeg skulle gøre, men Morten greb ind, og hjalp mig fangsten det sidste stykke ind over rælingen. Det var en ordentlig kleppert. En gedde, som Morten sagde, var en af de store og en flot fangst, og han var vildt begejstret over, at jeg var den, der havde fanget noget, så da vi nåede ind til bådebroen, og vi var i land igen, viste det sig, at han havde renset min fisk, og ville have, at jeg skulle holde den højt hævet i strakt arm, så ha kunne tage billeder.

Jeg måtte stå med fingrene gennem gællerne. Det var noget af en følelse. De meget stive og skarpe ben havde ridset mine båndrygge, så jeg i flere uger efter, havde sår på hænderne i flere farver. Det fortog sig jo da heldigvis, og i dag er det i mine tanker, blot en en biting, en detalje, som gør erindringen mere skarp, og jeg tænker tilbage på vores afsked med vores flinke guide, som ikke blot havde renset gedden, men også pakket den ned i tøris, så vi kunne have den med hjem i bilen. I hvert fald til Frederikshavn, hvor vi skulle overnatte hos noget familie, som klarede at lægge fisken i fryseren, så den kunne klare turen hjem til Aabenraa.

Jeg havde fået en opskrift på gedde med på vejen af Morten. Jeg tilberedte min norske gedde efter opskriften i forbindelse med min fødselsdag i oktober, som den var gået på krogen i juli, og trods protester: ”Her kommer til at stinke af fisk i hele

huset, nu hvor vi skal have gæster, og det skræmmer garanteret folk fra at spise din fisk, når de hører, det er gedde”, blev fisken fortæret til sidste bid, med velbehag, så også det er en del af erindringen om min første fisketur.

I dag er det skønt at vide, at når jeg har tid og mulighed, kan jeg slutte mig til andre fiskeentusiaster i Kreds Sønderjyllands fiskeklub ”Blindfiskerne”. Jeg har været med flere gange, og selv om jeg ved disse lejligheder ikke har fanget noget som helst, er de timer ved en fiske sø sammen med glade mennesker, både synshandicappede som jeg selv, ledsager og frivillige hjælpere, et dejligt lyspunkt og en afslappende begivenhed i en ofte travl hverdag.

Mange hilsener Mette Strojek

 

Referat fra generalforsamling i Hyggeklubben lyt og le.

Tirsdag den 4. april blev der afholdt ordinær generalforsamling, med dagsorden ifølge klubbens vedtægter.

 Velkomst ved formanden. 

Hans Nissen blev valgt til ordstyrer.

1.  Formandens beretning, som bl.a. omhandlede aktiviteter i 2016, og et kig  ind i 2017.  Beretningen blev godkendt.

2.  Kassereren redegjorde for regnskab,  som blev godkendt.

3. Valg til bestyrelsen for 2 år. Anne Lise Gehlert modtog ikke genvalg. I stedet blev Åsen Christensen valgt. Jonny Bonnen blev genvalgt.

4. Valg af 1 suppleant for 2 år, i stedet for Åse Christensen, der var blevet valgt ind i bestyrelsen. I stedet blev valgt Anne Lise Gehlert.

5. Valg af revisorsuppleant for 2 år. Ella Degn modtog genvalg.  

6. Behandling af indkomne forslag. Der var ikke indkommet nogen fra såvel medlemmer so bestyrelse. 

7.   Eventuelt. Det nye ET RART STED AT VÆRE, blev diskuteret, lige som økonomien fik en omgang. 

Efter generalforsamlingen blev posterne besat således.

Formand Vagn Poulsen, næstformand Åse Christens kasserer Jonny Bonnen.

Første suppleant Anne Nissen, anden suppleant AnneLise Gehlert, revisorsuppleant Ella Degn.

Klubben var vært ved kaffebord med tilbehør. Formanden takkede de fremmødte og for god ro og orden.

 

Nyt fra redaktøren og Deadlines

Af Gertie Finne

”For at dette blad skal eksistere, er det jer kære brugere der skal være med til at holde det i live. Derfor skriv eller ring til mig, hvis I har noget på hjertet, I har lyst til at dele med andre. Alle har noget, så hold jer ikke tilbage”

Derfor tillod jeg mig at give noget af en opsang på sidste generalforsamling.

Det virkede, og indslag er komme i en jævn strøm, til min store glæde. Nu håber jeg så at glæden bliver ved og ved til hver eneste blad fremover.

Så bliv endelig ved at sende ind.

Kunne også godt tænke mig at få lidt tilbage meldinger om sidste blad har værre godt eller skidt og hvad der evt. kunne laves anderledes, så det kan rettet til bedst muligt efter læsers behov.

Skriv til mig på mail: gertiefinnegertie@outlook.dk eller ring på tlf. 29601774.

OBS. Da jeg pt. har problemer med at kopierer indslag direkte fra min mail, må I meget gerne sende jeres indslag til bladene i en fil. Det gør mit arbejde noget lettere. På forhånd tak.

 

Deadlines for kommende Kredsblad

Blad nummer 3. udkommer den.9. september og stof skal være Gertie Finne i hænde den. 1.august.

Blad nummer 4. udkommer den.9.december og stof skal være Gertie Finne i hænde den. 1.november.

Stødt en god sag.

Bliv Støttemedlem af DBS Kreds Sønderjylland. For 200 kr årligt modtager du dette Kredsblad fire gange om året, må deltage i kredsens arrangementer og støtter Blinde og Svagsynede i Sønderjylland.

Ring til Kasserer Michael Lauritzen på tlf.70 24 04 14 eller indbetal beløb på konto. Reg.9734     Konto nr.1051121

 

Nyt fra Netværk

Netværksklub Augustenborg-Sydals. 

Thorkild træffes på 74 47 11 29 eller mobil 51 41 11 29

Holder sine møder den første mandag i måneden i Præstegården Østergade 11 Augustenborg fra kl. 9.30 til 11.30    Vore aktiviteter vil altid blive annonceret i lyd avisen LytNyt Sønderborg, der kan rekvireres på Biblioteket Sønderborg tlf. 88 72 46 00

 

Netværksklubben Gråsten-Broager

Ahlmannsparken.  Ahlefeldvej 4. 6300 Gråsten

Den sidste tirsdag i måneden kl. 14 til 16

Kontakt: Susan Jensen tlf. 86 47 01 15. Conni Schrøder Sørensen tlf.61 75 20 08  

Kaffe med brød. 40 kr.pr.ps. Kørsel i nødvendigt omfang 30 kr.pr.ps.

Den 27. juni. Hestevognstur (se annonce foran i bladet)

 

Netværk Sønderborg

Mødested: Sønderborghus, Løngang 1, 6400 Sønderborg

Tilmelding: Ib Bohlbro telefon 21 60 04 33. Anjas telefon 21 29 83 17

Møder den anden torsdag i måneden fra kl. 14 til 16.

14.september. Besøg Frivillighedens hus 

12.oktober. Foredrag under planlægning

Mange hilsner fra Anja og Ib

 

Netværk Aabenraa og Omegn

Afholdes på Kirsebærhavens aktivitetscenter Kallemosen 58 6200 Aabenraa. Kontakt: Astrid Petersen 74 72 40 51, Hilma 74 67 26 15 Mette 74 63 25 78

Vi holder klub den første tirsdag i månederne: Tider: kl. 14-16.15. Vi gør opmærksom på, at der er forbehold for ændringer bl. a. i forbindelse med arrangementer med spisning, hvor vi begynder kl. 12 eller 13 afhængig af lejlighed

.

Fiskeklubben Blindfiskerne

Formand: Holger Thyssen.tlf.40 17 74 12

Fredag den.25. august. Kuttertur fra Årøsund. Kl.14 til 20.  Vi fanger fladfisk.

Der er plads til 12 pers. Så først til mølle. Pris150 kr.

Senest tilmelding den. 18. august til Ib Bohlbro.Tlf. 21 60 04 33

Lørdag den 30. september. Fiskeangement.

 

De 3 B`er Sønderborg

Ulla Larsen Hoeg

Tlf. 22 63 30 36 M. hoeg.ulla@gmail.com

 

Aktivitetsklubben 3B Aabenraa/Haderslev

Tommy Burt Jensen  Tlf. 28 51 46 29  M. tommyburtjensen@gmail.com

Og Michael Lauritzen Tlf. 70 24 04 14 M. mjl@blind.dk

 

LYT og LE.

Vagn Poulsen. Tlf.74 52 61 31 M. vapo@os.dk

AKTIVITET PLAN FOR EFTERÅRET 2017.

5 sept. Vi starter, i stor i stor stil, med det vi vil kalde en  luksus udflugt, til en super lav pris. Vi mødes på Hertug Hans plads i Haderslev. og kører derfra kl. 10.30. Bemærk tidspunktet.  Vi kører direkte til Skovdal kro, der er beliggende ved Vejle å dal. Her får vi serveret ribbensteg med tilbehør, efterfulgt af en lækker dessert.  Drikkevarer afregnes med kroen. Her fra kører vi til Binderup. Her finder vi en købmandsforretning med disk og træhylder, en købmand i brun kittel og med blyant bag øret. Her får vi kaffe med kage. Hele denne tur får i for kr. 40,00 pr deltager. Tag en hjælper med til samme pris. Hjemkomst ca. kl. 17.00.

Tilmelding til Anne Lise tlf.74532168 senest den 1. sept. eller Jonny tlf.74525760. De bedste hilsner Åse, Jonny og Vagn.

3 okt.   Vores gæst, den dag, hedder Johannes Gjesing. Han bor i Gram, hvor han er en særdeles populær præst, og så er han brandmand ug humørspreder. Kom og oplev en anderledes præst. Vi mødes i fælleshuset Bakkebo 45,  fra kl.14.00 til kl.16.00. Kaffe/the med kage kr. 40.00..

Vel mødt og god fornøjelse. Åse, Jonny og Vagn.

 

Nyttige adresser

Formand

Frederik Duedahl Knudsen

Havesangervej 12 6500 Vojens

Tlf. 70 24 03 14 M. fdk@blind.dk

Kasserer 

Michael Lauritzen

Skolegade 26 6230 Rødekro

Tlf. 70 24 04 14 M. mjl@blind.dk

 

Distributør Blindes Jul og presse

Stig Hansen

Tlf. 20 33 00 06 M. min@mail.dk

 

Kørselsleder og webredaktør

Tommy Burt Jensen 

Tlf. 28 51 46 29 M. tommyburtjensen@gmail.com

 

Kredskonsulent

Mette Strojek

Hjelmrode 506200 Aabenraa

Tlf. 74 63 25 78 el. 25 32 07 02

M. mes@blind.dk

 

Redaktør af Medlemsblad og Kredsblad

Gertie Finne

Skolegade 26 6230 Rødekro

Tlf. 29 60 17 74 M. gertiefinnegertie@outlook.dk 

Kreds Sønderjyllands hjemmeside

www.dbs-sonderjylland.dk

 

 

 

 

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

14.11 | 19:48

her er et Mobole pay nr. 73162 som kan bruges.

...
13.11 | 16:37

Har i et nummer og mobilepay jeg kan donere et lille beløb på for jeres søde hunde kalender ?

...
10.08 | 17:36

Hej. Jeg har haft 22 prs til rundvisning og ølsmagning på Indslev Bryggeri i går 9/8. Jeg har ingen mail eller telefonnr., kun "Fuglsang". Kan det være jer?

...
09.02 | 11:41

Min far, Christian Hansen, medl.nr.91569962, har fået en opkrævn. på medlemskont. Han er udmeldt 2 år siden. Bedes slettet af systemet. Mvh. Karin Jepsen

...
Du kan lide denne side