Kredsbladet NR. 3 2017

Kredsbladet NR. 3 2017

Indholdsfortegnelse

Sidste nyt 1

Foredrag – Blind tillid. 3

Aktivitets klubben 3B arrangerer Tur med Tørning Ekspressen. 4

Anbefaling af lydbog. 4

Mors Øjne. 5

Nyt handicaphus i Haderslev kommune. 6

Er du synshandicappet og vil du på dit livs ferie?. 7

Ældre blinde står uden ledsager, når de fylder 67 år. 11

Brug din indflydelse ved kommunalvalget 2017. 11

Det vilde ridt 14

Idræt for krop og sjæl 20

Mennesker med handicap er løsningen. 21

Alting har en ende (Blinde Vinkler) 21

Nyt fra redaktøren og Deadlines. 22

Stødt en god sag. 23

Nyt fra Netværk. 23

Nyttige adresser. 26

 

 

 

 

 

Sidste nyt

Af Randi, Susan, Stig, Ib, Jan, Tommy, Michael og Frederik

Sommeren går på hæld og derfor er efterårssæsonen i alle netværksklubberne atter i fuld gang med rigtig, rigtig mange spændende, varierende og interessante aktiviteter og bestyrelsen kan kun vedholdent opfordre alle medlemmer, støttemedlemmer, svagsynsmedlemmer, ledsagere, familie og andre til at møde frem i klubberne. Alle er særdeles velkommen og husk at du med din deltagelse også bidrager til at andre synshandicappede kolleger får en god oplevelse med god tid til socialt samvær i en afslappet atmosfære. 

Gennem Landsforeningens virke, er det i første halvdel af 2017 lykkes at få to politiske forslag endeligt vedtaget af Folketinget. Valgloven er således blevet ændret og det betyder, at blinde og stærkt svagsynede mennesker nu selv må vælge den hjælper, vi gerne vil have med ind i stemmeboksen, når vi skal sætte vores kryds ved et valg. Det er slut med, at vi ud over vores egen hjælper, også skal have en valgtilforordnet med ind i stemmeboksen for at se efter, om vores hjælper nu også sætter krydset der, hvor vi har sagt, vi gerne vil stemme. Bestyrelsen kan derfor kun opfordre alle medlemmerne til at gøre brug af ordningen her ved efterårets regions- og kommunevalg. 

Folketinget har endvidere vedtaget muligheden for anvendelse af ID-kort med foto, hvilket også har en stor betydning for mange af vores medlemmer. Førhen var de, der ikke har mulighed for at få et kørekort, faktisk tvunget til altid at gå rundt med sit pas, såfremt vi skulle få behov for at legitimere os. 

Desuden har Folketinget gennem Satspuljeforliget vedtaget en fireårs forsøgsperiode, hvor ordningen ”Handicapkørsel” kan visiteres til alle medlemmer af Dansk Blindesamfund. Der er dog fortsat nogle uløste knaster, som der skal findes en løsning på, inden ordningen bliver til virkelighed over det ganske land.

En anden vigtig milepæl er et bebudet lovforslag mod diskrimination af mennesker med handicap. Det har i årevis været forbudt at diskriminere mennesker pga. køn, etnicitet, religion eller seksuel orientering. Det har også, siden begyndelsen af dette årtusinde, været forbudt at diskriminere mennesker med handicap på arbejdsmarkedet. Men det har altså ikke været forbudt at diskriminere os uden for arbejdsmarkedet. Og diskrimination har fundet sted. Som f.eks. når en blind med førerhund er blevet nægtet adgang til restauranter eller til at køre i taxa eller når en svagsynet er blevet nægtet muligheden for at tegne en ulykkesforsikring, fordi han/ hun er svagsynet. 

Senest er to medlemmer af Dansk Blindesamfund blevet nægtet adgang til at købe en ferierejse til Bornholm endda en bryllupsrejse - fordi de har brug for at have deres førerhunde med.  Førerhundene hjælper blandt andet synshandicappede mennesker med at finde indgangen til og et tomt sæde i bussen, så de ikke har brug for øvrig assistance. 

Rejseselskaberne mener imidlertid, at synshandicappede mennesker alligevel har brug for ekstra hjælp, fordi de er blinde og har derfor afvist at sælge en ferierejse til dem. I Dansk Blindesamfund mener vi naturligvis ikke, at det er rimeligt at afvise mennesker med synshandicap på grund af deres synshandicap, og da slet ikke, når vi har hjælpemidler med, som gør os i stand til at færdes uafhængigt af andre. 

Primo juni var vi en pæn flok, som havde nogle helt fantastiske dage på Fuglsangcentret ved kreds Sønderjyllands miniferie. Aktivitetsudvalget havde sammensat et program, hvor der var rigtig god tid til at komme hinanden ved og det benyttede vi os da også flittigt af, ligesom man kunne gøre brug af Fuglsangcentrets mange faciliteter og vi glæder os allerede til næste gang. Kæmpe tak til aktivitetsudvalget for Jeres indsats og friske opmuntringer, der ofte fik lattermusklerne i kog. Eneste problem miniferien bød på var, at et af medlemmerne var så uheldig, at falde ud af sengen midt om natten.

Sidst i juni afholdte Gråsten netværksklub den traditionsrige hestevognstur i Gråsten skovene, som det sidste arrangement i aktivitetsklubberne for første halvår. Kæmpe tak til hele netværksstaben for Jeres vedholdende velgørende indsats.

Bestyrelsen håber, at I alle har haft nogle interessante og spændende sommer- og ferieoplevelser med god grillmad, hygge, samvær og måske lidt vådt til ganen. Det fortjener I om nogen, når man tænker på, hvor meget energi og mod hverdagens praktiske gøremål kræver, når man dagligt lever med et stærkt nedsat syn.

Mine tre ugers sommerferie er brugt til at passe en syg hund den første uge, hvor Birgit og datteren Eva var i Norge for at finde en lejlighed til Eva, som har fået arbejde i Lillehammer fra september. Hunden blev rask og pigerne fandt en rigtig god lejlighed. Uge to blev brugt i sommerhuset med udflugter til øerne Langli og Fanø, medens uge tre blev brugt til lidt af hvert og jeg har efter et par års pause atter genoptaget løbetræningen, da bukserne efterhånden ikke længere kunne knappes, i hvert fald ikke uden at knapperne hurtigt sprang af og bukserne faldt prompte på jorden og jeg stod der i bare ingenting. Det var lidt anstrengende og besværligt at finde formen frem, men nu løber det stille og roligt derudaf og selv det mindste par bukser kan nu igen knappes uden besvær. I skrivende stund går tankerne ligeledes frem mod det kommende besøg på Rigshospitalet den 24. august vedrørende forsøget med øjenforskningen. Øjenforskeren forventer nemlig, at kunne fortælle lidt mere om forsøget og mulighederne for at komme med i en eventuel behandling i Oxford i England. Det er bare så spændende, tænk om man igen kunne komme til at ”se” sin familie, venner og bekendte samt orientere sig. 

Omkring sidste kredsblad skal bestyrelsen beklage forsinkelsen af udgivelsen på lyd, da vi åbenbart ikke havde hørt ordentligt efter Majbritts udmelding om at hun gik på pension og droslede sit indlæsningsfirma Infoko ned. Vi har dog lavet en gensidig aftale om et fortsat samarbejde, da ingen kommer blot i nærheden af Majbritts sublime, kvalitative kompetencer og service. Når Majbritt har indlæst en Daisy skive, så virker den upåklageligt og hendes fantastiske stemme høres, som står hun midt i stuen.

Med ønsket om et aktivt og spændende efterår ønskes alle rigtig god vind fremover.

 

Foredrag – Blind tillid

Fredag den 15. september 2017 kl. 19:00 

”Blind tillid – at leve med et synstab” 

Via fortælling, digte og sange føres vi ind i et liv som blind. v. formand for Kristeligt Arbejde blandt Blinde, tidl. konsulent i Dansk Blindesamfund, Lene Friis Thorkildsen, Sdr. Felding.

NB: Mødet er KUN for kvinder og finder sted i Luthersk Missions Hus, Stegholt 27, 6200 Aabenraa. Tilmelding til Hanne Munk via SMS 61851813. 

Pris kr. 50.kr. inkl. et lettere traktement efter foredrag.

 

Aktivitets klubben 3B arrangerer Tur med Tørning Ekspressen

Vi mødes søndag den 15oktober ved den gamle Haderslev by station over for rutebilstationen kl.10:45 Vi køre kl.11:00 med Damptog til Hammelev hvor der er

omstigning til hestevogn Hvor turen går til Tørningmølle Hvor vi har mulighed for rundvisning eller blåt en hyggelig snak.

Efterfølgende er der fælles frokost bestående af sandwich samt øl og vand.

Så er der igen tid til at stige ombord på hestevognen og turen tilbage går via Pamhule Skov til Hammelev station, hvor der stiges ombord på veterantoget, der kører en tur ind om Vojens, inden det går tilbage til Haderslev med ankomst kl. 15.55.

Normal prisen er 295 kr.pr. person Men Aktivitets klubben 3B kan tilbyde turen til 150 kr. pr. Perrson I velkommen til at tage en ledsager med Sidste. Tilmelding den 1 oktober Til Tommy på Tlf. 28 51 46 29

 

Anbefaling af lydbog.

Af Thorkild Frandsen tlf.

Det drejer sig om Erling Jepsens bog ”Gramhavet”, som kan bestilles som lydbog hos Nota på telefon:  39 13 46 00 Eller på E-mail: biblioteket@nota.dk

Lydbogen har nr. 44181 og bliver fortalt af Martin Greis-Rosenthal, år 2016 og har en Spilletid på 6 timer, 2 minutter. Bogen har en undertitel: ”Familiehemmeligheder 1” og handler om forfatterens egne oplevelser i sin barndom og ungdom, i den sønderjyske by, Gram, hvor han som mælkemandens søn, Erling  

klarer sig igennem med lige dele snedighed og naivitet. Søsteren er i familiepleje, fasteren tror hun er Jesus, far broderen tager livet af sig selv, og fadere der er dybt religiøs spekulerer på om sønnen bliver homoseksuel.

Erling Jepsen er både dramatiker og forfatter. Han er født i Gram i Sønderjylland i 1956 og en stor del af hans forfatterskab tager udgangspunkt i netop denne egn af Danmark, og faktisk også i Jepsens egen barndom.

Han har skrevet en lang række skuespil op gennem 1980’erne og 90’erne, alle sammen med en let absurd grundtone og hele tiden i krydsfeltet mellem tragik og komik. Det tragikomiske element gennemsyrer også hans romaner, hvoraf den første ’Ingen grund til overdramatisering’, udkom i 1999. Siden er det blevet til en række velmodtagne og bredt læste romaner om tunge emner som bl.a. incest, svigt og alkoholmisbrug. Ofte med udgangspunkt i det sønderjyske marsklands småsamfund, og altid med en lethed og en humor lurende bag alvoren. Hans særegne blanding mellem det groteske, ubehagelige og det absurde, og subtilt morsomme giver ham mulighed for at kunne fortælle de dystre historier på en måde, som sætter nagende spor hos læseren.

Erling Jepsen er selv særdeles åben omkring sin egen fortid og sit forsøg på at bearbejde den gennem sit forfatterskab. Han fortæller om fortielser, forstillelser og familien og ofte med barnets øjne, som i fx ’Den sønderjyske farm’ fra 2013. Romanen forsætter den gribende historie om Familien Jensen, som allerede er blevet beskrevet i romanerne ’Kunsten at græde i kor’ fra 2002 og ’Med venlig deltagelse’ fra 2006 og er samtidig en ironisk spejling af Karen Blixens

Anmærkning fra Redaktør

Det kunne være så dejligt, hvis der er andre der har lyst til at anmelde en god bog her i vores Kredsblad. Det kunne vi godt bruge mere af.

 

Mors Øjne   

Indsendt af Astrid Petersen

Mor dine øjne så milde og blå

Smiler til mig selv om himlen er blå.

Nok er du ældre men ung i dit sind

Du lukker solen ind

 

Tale og gå det lærte du mig

Altid parat med et trøstende ord

Ingen i verden er bedre end dig

Det har jeg lært at forstå

 

Nyt handicaphus i Haderslev kommune

Et rart sted at være, Nordhavnsvej 5, 6100 Haderslev 

Haderslev kommune har etableret et nyt hus benævnt, Et Rart Sted at Være, hvor formålet bl.a. er, at skabe og drive et fuldt tilgængeligt samlingssted / netværkscafé for og med mennesker med handicap, hvor: 

- Hensynet til og medinddragelse af mennesker med forskellige funktionsnedsættelser har første prioritet og hvor rammerne indbyder til sociale fællesskaber og samarbejder på tværs af foreninger og vidt forskellige handicaps 

- Pårørende og frivillige kan mødes, deltage i og bidrage til aktiviteterne så den enkeltes indsats gøres overskuelig og tilpasses individuelle evner og muligheder. 

- Der skabes netværk og relationer imellem handicappede, pårørende og frivillig. At tilbyde lokaler til brugere samt ligesindede foreninger til afholdelse af aktiviteter, møder, foredrag, fester mv. 

At være samlingssted for mennesker, der ønsker ligeværd og respekt for alle uanset funktionsevne, herunder fundraisere mv. der kan bidrage til det økonomiske fundament under stedet. Handicapforeninger tilbydes at leje lokaler til deres aktiviteter på særdeles rimelige vilkår.  Du er altid velkommen til at skrive en mail til Anette@etrartstedatvaere.dk eller ringe på tlf. 60 58 31 91

Stedet drives primært af frivillige hænder og en enkelt ”blæksprutte” som koordinerer de frivillige med planlagte arrangementer i huset. Der vil være mange aktiviteter i huset, som kun fantasien sætter grænser for. Foruden at være Danmarks første handicapforeningshus, er det også et værested for mennesker med handicap. Du er altid velkommen til at kigge ind og deltage i en aktivitet eller blot sidde og hygge dig i cafeen eller de bløde sofaer og få en snak med andre brugere af stedet.

Dansk Blindesamfund Sønderjylland byder stedet hjerteligt velkommen og glædes over Haderslev kommunes nye tiltag.

 

Er du synshandicappet og vil du på dit livs ferie?

Tag med Lisa på eventyr i Sydfrankrig

Lisa Voldgaard ville udfordre sig selv i 2016. Hun satte kurs mod Sydfrankrig, og det blev begyndelsen på et eventyr, hun nu har planer om at dele med andre synshandicappede

Bjergluft, ridderborge, vin og smagsnuancer i alle afskygninger. Duften af timian, rosmarin og blomster. Mennesker, som gør indtryk, med hjerterum og rummelighed.

Det lød næsten for godt til at være sandt, men det blev den ferie, som 39-årige Lisa Voldgaard i sit stille sind havde håbet på, da hun sammen med sin mor Anne-Marie sad hjemme i Sønderborg og besluttede, at der skulle ske noget helt anderledes i 2017. Noget, der både ville udfordre og skabe fælles minder. 

”Gennem bekendte fik min mor kontakt til et dansk ægtepar i Sydfrankrig. Det skulle vise sig, at de havde et 200 år gammelt hotel for foden af de imponerende Pyrenæer på grænsen mellem Frankrig og Spanien,” fortæller hun. 

Rejsen skulle foregå med fly - med skift undervejs. Lisa var lidt spændt på, om det hele gik problemfrit, men det gjorde det, og fremme i Sydfrankrig ventede Chéri.

”I Toulouse blev vi mødt af Chéri, som var vores danske værtinde, og knapt havde vi forladt lufthavnen, før hun lukkede op for sin viden, som var hun et leksikon. Jeg kunne høre, at hun smilte, mens hun belevent og engageret fortalte om områdets historie, så man næsten fornemmede, at man selv var en del af fortiden dengang i det 13. århundrede.” 

Sammen kørte de gennem ’Occitanien’, som området blev kaldt i 1200-tallet, da Catharerne var i området. De nåede frem til Hotel Axat i byen af samme navn, og det skulle vise sig at være en lille oase.

”I den hyggelige restaurant var der allerede mange mennesker. Vi fik et dejligt værelse med eget bad og toilet, og efter udpakningen gik vi ned i restauranten. Vi var trætte, men Gerts skønne ’Magret de Canard avec sauce d’orange’ og en herlig lokal vin skulle snart få os på højkant igen. Godt mætte af både rejsen og maden aftalte vi at mødes med Chéri næste morgen for at planlægge den kommende uge.”

 

Oplevelser for alle sanser

Ifølge Lisa kan rejsebeskrivelsen nemt komme til at fylde 25 tætskrevne sider. For der er meget at fortælle om alle de smukke steder, hun besøgte i løbet af de næste fem dage. Men hun fokuserer på de sanseoplevelser, som ferien gav. 

”Vi havde allerede hjemmefra fortalt Chéri om mit synshandicap – jeg har blot tre procent restsyn på mit venstre øje, og ud fra det havde Chéri virkelig forberedt forslag, som kunne tilgodese alle mine sanser. Første stop var vinsmagning. Men ikke smagning af en helt almindelig vin – derimod en smagning af den lokale ’Blanquette de Limoux’, som er en vidunderlig boblevin. Chéri fortalte, hvordan den bliver lavet, og de blide bobler prikkede på min tunge som små perler. Chéri fortalte, at de normalt sad i slotshaven og spiste Gerts forunderlige picnic, hvortil de drak husets bobler, men at hun på grund af vejret havde valgt, at vi skulle spise på en typisk fransk Bistro. Jeg fik en herlig ’Soupe de poisson’, altså en rygende varm fiskesuppe. Mums.”

Der var plads til masser af grin hele ugen, og det er netop karakteristisk ved Chéri, fortæller Lisa. Altid er hun i dejligt humør, positiv og rummelig. 

”Under hele turen hørte jeg ikke et ’nej’ men kun et positivt ’det løser vi’. Og hun løste det. Om aftenen spiste vi igen Gerts vidunderlige mad, og igen blev vi overraskede med små smagfulde delikatesser. I munden fornemmede jeg virkelig, at maden var lavet med kærlighed til de franske madtraditioner godt krydret med det

farverige catalanske køkken – vi befinder os i det gamle Catalonien – og Gerts helt personlige præg.”

 

Helt alene på hesteryg - i fuld galop

En af feriens helt store oplevelser blev et besøg hos danske Freja og hendes heste, som er en sjælden bjergrace ved navn ’Castillonnais’. Og det var ikke bare en ridetur, som ventede. Det var en helhedsoplevelse, et nærvær med hesten og naturen. 

Frejas introduktion til den ’subtile kommunikation’, altså en ligeværdig kommunikation mellem hest og menneske, var fantastisk, fortæller Lisa:

”Jeg kom virkelig tæt på og fornemmede, at heste er fordomsfri og ingen forventninger eller forud indtagelser har. Heste kigger ikke på de skavanker, vi har, og det var en stor og befriende oplevelse. Om eftermiddagen var vi ude i naturen og ride, og I skulle have set mig! Jeg galoperede, ja – selv om jeg er blind, så galoperede jeg HELT alene!”

Lisa har aldrig tidligere i sit liv oplevet Middelhavet, så det havde Chéri naturligvis planlagt, at hun skulle. 

”Vi pakkede badetøjet og begav os på vej. Jeg glemmer aldrig den duft af havet, der ramte mig, solen der kyssede min kind, den lune luft som kærtegnede min hud. Vandet var friskt og mere salt, end jeg havde forestillet mig. Igen fortalte Chéri levende om det helt specielle lys, som havde lokket mange kunstnere til den lille by Collioure, og hun fortalte om huse, der var malet i en sand farvepalet af orange, gule og lyserøde farver. Vi spiste på en lille fiskerestaurant. Normalt ville jeg have bestilt noget mad, der var let at spise, men Chéri sagde, at jeg skulle vælge det, jeg havde lyst til at spise. Så jeg valgte en Crepé med laks, skaldyr, rejer og gambas. Jeg fornemmede udmærket min mors bekymring, da maden kom. Hvordan ville jeg nu klare at spise rejer, muslinger og gambas, som jeg selv skulle pille? Men som om det var det mest naturlige i verden, rakte Chéri ud efter de lækre sager og havde i løbet af nul komma fem pillet lækkerierne til mig.”

 

En betagende lyd af stilhed

Lisa skulle selvfølgelig også opleve bjergene, og stadig med Chéri som guide kørte de op og op til luften blev køligere, og stilheden tog over. 

”Jeg kunne mærke, at det blev køligere, jeg kunne høre stilheden, lyden af vinden, der fandt vej omkring en bjergside og skabte en forunderlig susen uden at bryde stilheden. Under mine fødder fornemmede jeg klippestykker. Duften af ren luft, fornemmelsen af at der var højt til loftet og endelig lyden af dyreklokker i det fjerne.” 

Som en del af bjergturen besøgte det lille rejseselskab også Christine, ’gedemor’, som Chéri kalder hende. Det er herfra, hotellets restaurant får frisk gedeost. 

”Christine var lille, hun kyssede mig på begge kinder og kaldte mig ’Petite fille’, da hun opdagede, at jeg var blind. Hendes blidhed, hendes omsorg, hendes interesse berørte mig. Hun viste os, hvordan hun lavede ost, og jeg fik lov at putte ostemassen i små beholdere alt imens hun hjalp mig. Vi smagte hendes lækre oste og selv min mor – som ellers havde svoret, at hun ikke kunne lide gedeost – måtte erkende, at det virkelig var godt. Vi købte lidt ost med, greb en friskt baguette og hentede noget af Gerts hjemmelavede tomatsyltetøj og honning fra byens honningværksted. Vi satte os ned på byens lille ø, som ligger midt i floden og nød herlighederne til et godt glas hvidvin.”

 

Empati og hjertelighed som aldrig før 

Den sidste dag brugte Lisa og hendes mor blandt andet på det lokale marked. Her var et leben af liv og dufte fra oliven, pølser, paella, røgelse og nybagt brød. 

”Jeg fandt en fingerring, som jeg bare måtte eje. Vi sad i solen og nød en kaffe og menneskerne, der gik forbi os med fyldte stråkurve, inden vi drog videre til Rennes-les-bains for at dyppe tæerne i de varme kilder. Igen slog denne helhedsfornemmelse mig. Den larmende stilhed, duftene fra naturen, vindens berøring, solens smil.”

Rejsen til Sydfrankrig blev den fantastiske oplevelse, som Lisa og hendes mor havde håbet, da de sad hjemme i Danmark og forsøgte at forestille sig, hvad der ventede dem. 

”Aldrig har jeg været på en rejse med så mange indtryk, med så meget medmenneskelighed, med så stor en omsorg og empati. Her var jeg ikke blot en tilfældig og ligegyldig gæst, her var jeg husets gæst. Jeg er så taknemmelig for hver en oplevelse, hvert et indtryk, hvert et sekund. Jeg vil afsted igen. Og jeg ønsker, at andre i samme situation som jeg, skal opleve det samme,” siger hun. 

Derfor har Lisa besluttede sig for at gør sit til at andre med synshandicap kan få samme oplevelse. Sammen med Chéri har hun planlagt en rejse i 2018. En rejse, som er målrettet synshandicappede og deres ledsagere. Den danske gruppe vil være de eneste, der bor på hotellet i den uge, og der er plads til i alt 18 personer udover Lisa selv og hendes ledsager.  

 

Vil du med i 2018? Få mere info her:

Hvis du har lyst til at tage med på eventyr til landet ’Pays Cathare’ - for det findes faktisk…. eller har du bare lyst til at høre mere, så kontakt Lisa på telefon 2246 7702 eller skriv til vores email amvoldgaard@gmail.com Du kan også se meget mere på Chéris hjemmeside www.tourcathare.dk. Her finder du også information og program for turen i 2018. Smut også forbi hotellets hjemmeside www.hotelaxat.dk

 

Ældre blinde står uden ledsager, når de fylder 67 år

Af Frederik D. Knudsen Formand Dansk Blindesamfund Sønderjylland

 Mærkværdigvis forholder det sig sådan, at hvis du i Aabenraa Kommune bliver blind, inden du er fyldt 67 år, så kan du få op til 15 timers hjælp af en ledsager, men hvis du derimod først bliver blind efter din 67 års fødselsdag, så kan du ingen ledsager få.  Det giver slet ikke mening. Min egen erfaring - som blind - har vist mig, at det er langt nemmere at færdes på egen hånd, jo yngre man er. Kroppens reaktionsevne, smidighed og sanser fungerer bare langt hurtigere, jo yngre man er.

Med en ledsager ved sin side har man langt større muligheder for at deltage i samfundslivet, gøre sine indkøb, motionere og holde formen, læse vejledninger, deltage i fritidsaktiviteter og i det hele taget finde vej uden om alle mærkelige opstillede forhindringer på eksempelvis gågader og fortove.

Det må da også være godt for kommunekassen, at ældre holder sig aktive og raske så længe som muligt, så det stigende antal ældre ikke påfører kommunen unødvendige udgifter til sygepleje, genoptræning og hjemmehjælp. Derfor udvid ledsageordningen til at omfatte senblinde ældre over 67 år, så denne gruppe også kan holde sig aktive og undgå faldulykker ved at benytte Serviceloven § 85, samme ordning, som bruges med succes i andre kommuner. Kunne det i øvrigt ikke være et godt aktiv for nogle af kommunens seniorjobbere at blive ledsagere?

 

Brug din indflydelse ved kommunalvalget 2017

Af formand Frederik Knudsen

Udnyt dine muligheder for at opnå indflydelse i din egen kommune og for den sags skyld region. Dansk Blindesamfund Sønderjylland kan derfor kun opfordre medlemmerne til, at de deltager aktivt i valgkampen og møder frem til valgmøder med lokalpolitikere påklædt med den hvide stok og emblem. Her har du en oplagt mulighed for at få svar på netop dine spørgsmål og samtidig argumentere for dine behov, holdninger og meninger. Når du møder frem med den hvide stok og emblem, kan politikerne trods alt se, at du taler med erfaring og viden omkring dine behov, hvorved du fremtræder mere overbevisende og troværdigt.   

2017 er i øvrigt et år, hvor kommunestyret får særlig stor opmærksomhed. Det er nemlig 10 år siden, at kommunalreformen trådte i kraft og den 21. november er der kommunalvalg. Her skal politikere, kommuner og borgere forny den demokratiske kontrakt og sammen sætte retning og formulere mål og forventninger for den

kommende 4 års periode. Både valgresultatet og valgdeltagelsen er afgørende for det mandat, som den enkelte kommunalbestyrelse får med sig, når den skal stå i spidsen for at udvikle den nære velfærd og sikre lokal vækst. Der er store forskelle til hvorledes kommunalbestyrelserne prioriterer opgaverne og hvad de gør for hver enkelt borger. Der er dog heller ikke belæg for, at alle kommuner skal gøre det samme. Kommuner er forskellige, hvad angår borgersammensætning, valgdeltagelse og ressourcer. 

En af målsætningerne med den seneste kommunalreform var, at den offentlige service overfor borgeren ville blive forbedret, men er det sket? Det tror jeg næppe ret mange synshandicappede mennesker har mærket noget til, for hvem har f.eks. oplevet, at den afsatte hjemmehjælpstid hos den enkelte borger er blevet forlænget ved indførelsen af den nye kommunalreform? Jeg tror ligeledes, at det i det hele taget er blevet endnu vanskeligere at kunne blive visiteret til hjemmehjælp, skoler lukkes, busruter lukkes, kommunekontorer lukkes, specialklasser lukkes, CHK lukkes, postforsendelserne forringet, mulighederne for førtidspension er stærkt forringet, kontanthjælpsforsørgelsesgrundlaget stærkt forringet, fleksjobordningen forringet, kort sagt, servicen overfor de svage borgere i samfundet er blevet forringet med og efter gennemførelsen af kommunalreformen. 

Valgkampen kunne således være en oplagt mulighed for, at du forholder lokalpolitikerne til ansvar for deres politiske strategier. Det seneste satsforlig medfører, som bekendt, at alle medlemmer af Dansk Blindesamfund vil kunne blive visiteret til ordningen ”handicapkørsel” i en fireårs periode. Det er trods alt en forbedring, mange synshandicappede vil kunne mærke i form af en langt større frihed til selv at komme omkring, men mange andre spørgsmål trænger sig uundgåeligt på:

· Hvorfor er det kun borger, som mister synet inden de fylder 67 år, som kommunen vil visitere til 15 timers personlig ledsagelse pr. måned og ikke til borger, som først mister synet efter at de er fyldt 67 år, da alle ved, at kroppens smidighed, balanceevne, knoglernes holdbarhed, motorik, kondition og mod er stærkt aftagende med alderen?

· Socialøkonomiske virksomheder spiller en vigtig rolle i forhold til at skabe jobs til mennesker med en begrænset arbejdsevne. Politikerne kan udarbejde en strategi for socialøkonomiske virksomheder, så der i kommunen kan skabes flere job til

mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Vil I som politikere være med til at gennemføre eller forbedre det?

· Hvordan sørger kommunen for at inddrage relevant viden fra handicapområdet, inden kommunen iværksætter nyt offentligt byggeri eller når bestående offentlige bygninger tilføres større ændringer?

· Os handicappede undres, når nye initiativer ikke fra starten laves handicapvenligt, så hvordan bruger byrådet handicaprådet aktivt, således at det er handicaprådets anbefalinger der indgår i kommunens beslutninger og strategi? eller bliver handicaprådet blot orienteret, når beslutningen er vedtaget i byrådet?

· Hvordan sikrer kommunen, at offentlige institutioner, bygninger, lægehuse, stier, gader, fortove, offentlige pladser og veje er fuldt tilgængelige for alle, herunder handicappede mennesker?

· Hvordan sikrer kommunen, at den digitale information bliver tilgængelig for alle, herunder også handicappede mennesker?

· Efter den seneste kontanthjælps- og førtidspensionsreform, hvilke initiativer gør kommunen for at hjælpe handicappede mennesker i job og bidrage borgeren med muligheder for et anstændigt forsørgelsesgrundlag?

· Da de 4 fire sønderjyske kommuner ophørte samarbejdet omkring CHK lovede I kære politikere, at servicen og sagsbehandlingstiden ville blive mærkbart forbedret til de handicappedes fordel, men som stærkt svagsynet oplever vi det stik modsatte. Hvilke initiativer vil I politikere gøre for at rette op på den udvikling?

· Hvilke konkrete tiltag gør kommunen, når der f.eks. møder en blind elev op i skolen - i henhold til princippet om fuld inklusion i skolerne?

· Lydfyr kan redde menneskeliv samtidig med at opsætningen af Lydfyr efterhånden kan gøres for rimelige penge og uden støjgener for naboer med det rette udstyr, så hvor meget skal der til, for at kommunen vil betale for opsætningen af et lydfyr til hjælp for at blinde og ældre kan komme sikkert over gaden?

· Det er signifikant afgørende, at personer, som pludselig mister store dele af synet, får de bedste muligheder for at tilegne sig nogle nye færdigheder eller metoder til at håndtere hverdagens nødvendige gøremål, så derfor: Vil kommunen bevilge et eksternt kursusforløb til borgere, hvor borgerne får konkret viden, læring og træning i at tackle og klare hverdagens praktiske- og hygiejniske gøremål til en stærkt

svagsynet person eller til en borger med en anden funktionsnedsættelse, hvor et kursusforløb vil have en afgørende indvirkning på, at borgeren efterfølgende vil kunne opretholde et værdigt liv?

· En dagligdag kan blive besværlig, hvis man har nedsat fysisk funktionsevne, men heldigvis findes der et væld af hjælpemidler til handicappede mennesker. Hjælpemidler, der på den ene eller den anden måde kan kompenserer for den nedsatte funktionsevne. Hvordan sikrer kommunen, at borgeren lige netop får det hjælpemiddel, der er bedst egnet til at afhjælpe funktionsnedsættelsen for det enkelte individ?   

· Den frivillige indsats overfor for svage befolkningsgrupper stiger og stiger. Hvor mener I kære politikere grænsen går for, hvad en frivillig må udføre og hvad en frivillig ikke må udføre? 

Du har sikkert mange andre emner, hvor du synes forholdene gerne må blive forbedret og som både kan hjælpe dig selv, men også dine ligestillede kolleger ved at møde op til et eller gerne flere valgmøder og gøre din indflydelse gældende. Sammenhold gør stærk og giver indflydelse. På forhånd tak for indsatsen. Nedenstående læserbrev vil i valgkampen blive sendt til diverse medier.

 

Det vilde ridt

Af Gertie Finne

Det er jo efterhånden blevet til nogen ride lejrer for blinde og svagsynede gennem de sidste år. Hver gang er vi blevet trukket af hjælpere, været med i tov efter en anden rytter på hest, eller redet i hal, hvor vi aller nådigst har fået lov at ride lidt selv.

Har nogen spurgt, om vi godt måtte prøve at ride tur uden at være i snor, så at sige, har svaret været klart og tydeligt ”Nej”

Nu var der en af de flittige deltagere, der fik nok. Hun greb resolut knoglen og ringede til Østrup turridning på Sydfyn, et sted hendes nabodatter havde talt så meget om.

Her var svaret noget helt andet. ” selvfølgelig kan I det, mine heste følger pænt efter hinanden, så ingen problem i det, det har da ingen betydning I ikke kan se, bare I kan slappe af på hesten” Sådan lød det fra Dorthe, der ejer stedet og 19 islændere sammen med sin mand.

Vi var fire der gerne ville med, men her stødte vi så på en udfordring. Østrup turridning anbefaler folk at bo på et Bed & Breakfast  3 km. der fra, når man skal ride over flere dage. Og hvordan gør man det uden en bil og man skulle også selv sørge for mad osv.

Dorthe svarede prompte ” I bor bare her hos mig og jeg sørger for alt mad og forplejning”  Vi skulle ikke engang have sengelinned eller håndklæder med. Og da spørgsmålet lød om vi kunne købe noget evt. vin til at hygge os med om aftenen, lød svaret. ”I tager bare det I vil drikke”.

Tænk at der findes så flinke folk!

Vi blev to blinde og to svagsynede, der på privat basis valgte. at det skulle prøves trods en lidt pebret pris.

Fredag d. 2. juni tog jeg toget fra Rødekro til Odense, hvor jeg havde en del ventetid på stationerne, før de andre ankom med deres tog fra Sjælland. Den brugte jeg på at finde ud af, hvor busserne til Fåborg gik fra. Vi havde fået at vide, at vi godt kunne få hjælp på selve stationen, men ikke ud til en bus. Den hjælp kunne vi ikke rigtig bruge til noget, så det blev min opgave. Det var ikke det letteste, og når jeg spurgte en chauffør, var svaret ”jeg har ikke været ansat så længe, så spørg i den næste bus” Det blev adskillige busser med samme svar, før det endelig lykkedes. Var toget så forsinket fra København, skulle jeg finde en sener afgang end 111 til Fåborg. Det viste sig så, at jeg skulle ind igennem hele stationen og ud på den anden side for at finde en anden bus. Så mig og min store taske fyldt med ride grej fik sig en god gåtur, og op og ned af trapper. Tiden var næsten gået før jeg havde helt styr på busserne. Københavner toget ankom til tiden og vi nåede 111 i absolut i sidste sekund.

Timen i bus gik med at snakke og en blev lidt køresyg. Chaufføren var flink og lovede os at vi nok skulle blive sat af det rigtige sted. Dorthe ringede for at høre om vi havde spist frokost og hvor langt vi var. Hun stod klar ved vejen med en bil til vores bagage.

Da vi stod af bussen, blev vi modtaget af en sprudlende energifyldt kvinde på 64 år, og ingen af os var i tvivl om, at vi var i de bedste hænder. En kvinde med meget livserfaring, mange spændende rejser bag sig. Et skrækkelig sygeforløb med en kæmpe svulst på hjernen, manglede en balancenerve og døv på det ene ører. Alligevel formåede hun med sin dårlige balance at træne og ride heste til. En viljestyrke ud over det sædvanlige. Man blev helt draget af hendes fortællinger og åbenhed.  Nok også derfor hun havde en så fuld forståelse for vores handicap og ikke så det som nogen hindring overhoved.

Vi gik 1,4 km ned til gården, i den smukkeste natur og blev mødt af Danmarks længste lade, bestående af bindingsværk og stråtag. Den var fuldstændig forrygende.

Da vi nåede frem ved halv to tiden, blev vi mødt med et veldækket bord, uden for i det skønneste solskin. med kaffe, the, hjemmebagt brød og kage.

Efter at havde fået tildelt en hest, der passede os efter højde, drøjde og erfaring, og set hvor vi skulle bo, var vi klar til vores første ridetur.

Vi havde en rigtig dygtig guide Trine med os, som red forrest, Dorthe var bagerst, og så var det bare af sted. Dorte havde for en sikkerheds skyld taget et trækketov med, hvis nogen skulle få brug for det, men det kom ikke i brug på noget tidspunkt. Det gik bare der ud af i to timer, på vej og skov, op og ned af bakker. Har aldrig prøvet så stejle bakker ned af. Lå helt tilbagelænet på hesten og brugte stigbøjlerne til at spænde imod med, for at blive på hesten.

Så var det ellers i gang med at prøve at tølte, den specielle gangart Islænderen er kendt for, hvor benene går som trommestikker, og rytter sidder helt stille, da bevægelserne fra hesten overhoved ikke kan mærkes. Det er som at sidde i sofaen der hjemme, der bare fare af sted med 25-30 km. i timen. Det er så ubeskriveligt fantastisk.

Jeg red en ung rød hoppe der hed Hind. Hendes tølt var i starten lidt rodet, men hun fik hurtigt styr på den, og vi for af sted hen af landevejen, som et helt orkester. Kom der en hest for tæt på hende, fik den lige et ordentlig los, en rigtig lille moppe, men sød nok at ride på ellers. Hvis en af hesten var lidt for langt ude på vejen, blev der råbt hestens navn og rytter fik hurtig korrigeret ind på rigtig retning igen. En sejres lykke strømmede igennem os. ”Man kan ride selv, selv om man ikke kan se”

Efter et vellykket ridt, tog vi en slapper uden for ved bordet med både rose, rød og hvidvin. Der var også det største frugtfad, der overgår fantasien. Nøj hvor vi blev forkælet. Dorthe kørte også efter øl, for tænk hvis vi kom til at mangle det. Men der var bare ikke mangel på noget som helst.

Mens vi sad der og hyggede kom hovsmeden og skulle sko to heste. Han var fra Island og avlede islandske heste. Her fik vi klar beske om, hvad han mente om danskernes åndsvage ideer med den islandske hest. Vi vil have dem så høje, at de ikke kan klare det i kroppen, vi lukker dem inde i varme stalde og pakker dem ind i dækkener, selvom de kan klare rigtig meget kulde, og lever som vilde heste på Island. Vi tvinger dem til at ride rundt i en kedelig indelukket ridehal eller bane, når de er skabt til at klatre rundt i alt muligt terræn og har nogle medfødte gangarter, der gør at de kan skyde noget af en fart.

Dorthe skulle ind og lave mad til os, så hun spurgte om jeg ville stå ved de to heste, mens de fik nye sko, hvilket ikke var det de brød sig mest om i denne verden. Det var der jeg blev forelsket. Den ene hoppe der hed Sif. puttede bare hoved ind til min mave og glemte alt om hovsmed. Det var bare kærlighed ved første blik, fra begges sider. Vi stod bare der og hyggede og da Dorthe kom ud og så det, sagde hun” Du skal da vist ride på hende der i morgen”.

Aftensmaden blev indtaget i de private gemakker. Et spændende hjem med ting fra rejser til udlandet. Og Dorthe serverede det lækreste mad og nye kartofler, så vi fik spist alt for meget.

Jeg fik at vide, at jeg bare tog i køleskab, hvis min sukkersyge krævede det. Vi lavede bare kaffe som vi ville og åbnede bare vin, hvis vi manglede. Vi hyggede helt vildt.

Det blev endelig lørdag morgen, hvor morgenbordet bestod af bl.a. friskbagte boller og røræg. Derefter var det ud og sadle heste op. Jeg kom op på skønne Sif. Hun var fantastisk og vi samarbejdede bare og hendes tølt gik som en symaskine. Ville ønske jeg kunne tage hende med hjem.

Trine var skiftet ud med en ny guide Grethe. Hun var botaniker, og hun fortalte så levende om alt hvad vi red forbi i den helt fantastiske natur og den gule gyvel stod i fuld flor over alt. Hun beskrev fuglene der fløj over os og på et tidspunkt hang der en ørn over vores hoved. Vejret var lige efter bogen. Ikke for varmt eller for koldt, og bedst af alt ingen regn. Dorthe havde fundet ruter, hvor der ikke hang så mange grene ned over stierne, som vi kunne få i hovedet. Der var bare ikke noget at sætte en finger på, og det var endda første gang hun havde blinde med på tur.

Men nu begyndte mine medryttere at få ondt i en hvis legemsdel. Jeg er vandt til at ride flere gange om ugen, mens de andre tre ikke red så tit. Så da vi var hjemme og skulle holde frokostpause, begyndte de at jammer lidt. Værre blev det da vi kom på hestene igen. Efter halvanden times ridt gav de op, så vi måtte finde vejen hjem til min store skuffelse. Heldigvis mødte vi et andet hold, der lige havde startet deres tur, så det hoppede Dorthe og jeg over på, mens de andre red hjem med Grethe.

Så kom jeg på tur. Vi kravlede op og ned af skrænter, bakker og dale med de små heste. Måtte ligge mig fladt ned over hestens hals, mens vi red under grene i lange baner, og bare stole på hesten fandt vejen. Et sted var der væltet et træ hen over vejen, hvor man lige kunne kile sig under og håbe på både hest og ens ryg kom med. Og så gik den ellers der ud af for fulde hammer og gardiner i galop. Jeg har aldrig i hele mit liv redet så vildt. Men Sif fik mig til at føle, at vi to bare kunne klare alt.

Da vi kom hjem, sad de andre og hyggede sig med kaffe og vin, og blev lidt misundelige, da de hørte om den tur jeg havde været på.

Endnu engang stor den på fantastisk aftensmad og så skulle der hygges med Matador, vin og Snakes inde i stuen. Dorthe havde så lige en udfordring med at få styr på det der tv, som hun aldrig bruger, og måtte ringe til sin mand, der var på rejse, for at få hjælp. DR 1 blev endelig fundet, men synstolkningen opgav vi, så godt det ikke ligefrem er en ukendt serie for nogen af os.

Så var det i seng, jeg må indrømme jeg følte mig lettere beruset, men der skal så heller ikke så meget til. Natten bød desværre på en masse regn og torden, så der var ingen af os der fik sovet ret meget den nat.

Det blev søndag og vores sidste dag i Paradis. Da vi havde spist morgenmad og var klar til den sidste tur, var der nogen der overvejede at blive hjemme, de havde ondt alle mulige steder. Men fik heldigvis hanket op i sig selv og gav det en chance. Det gode vejr var også vendt tilbage.

Johanne som var nystartet guide, skulle hente hestene til os. Hun hentede også en hest til sig selv, hvilket fik Dorthe til at bryde sammen af latter. Hun havde hentet en unghest, der overhoved ikke var redet til, og hvordan i al verden hun havde båret sig ad med overhoved at få en grime på den og bare havde bundet den ved op sadlings bommen, uden at den flippede ud, var Dorthe en gåde. Johanne fik i en fart byttet vilddyret ud med den rigtige. Men sikke da en tur det ellers kunne havde været blevet til.

Dorthe syntes jeg skulle prøve en helt anden type islænder denne dag, så jeg kunne mærke forskellen på en islænder med fire gangarter som Sif og så hendes vallak Fengur der har fem gangarter. Jeg havde det svært med at skulle skilles fra Sif, men følte også jeg måtte gribe chancen til at prøve noget helt andet. Vi red af sted og Sif stillede sig ved lågen, som om hun sagde” Hov hvad med mig” jeg fik det helt dårligt.

Fengur var som en fjer at ride på, han havde næsten ingen jordforbindelse, og hidsede sig op på de steder, hvor han plejede at galopere, hvor vi ikke skulle. Han trippede uroligt rundt, og jeg fortrød mit valg. Men efterhånden fandt vi melodien og han begyndte at slappe af. Igen gik turen der ud af i de skønneste omgivelser. Nogen af de andre var også på nye heste, og der var vist ingen der tænkte mere over, at synet ikke var til stede. Men så blev det bare for meget for de andre. En sad skiftevis på den ene hånd, og så på den anden. Nu sagde bagdelen simpelthen stop og Dorthe red hjem med de slagne ryttere.

Johanne og jeg red videre, og det blev det vilde ridt. Vi red i alt muligt terræn . Op og ned, ud og ind. Et sted måtte vi holde rundt om et træ, mens vi fik bakset hesten med rundt om det på en meget smal sti. Og så fik Fengur sin galop, og mere end en. Han fik bare lov at strække ud og vi fløj af sted. Johanne var ikke sikker på hvad vej vi skulle, men regnede med at hestene nok skulle finde vej. Fengur var fantastisk i sådan et vildt terræn, sveden dryppede af ham, men han var utrættelig og kunne vende på et frimærke. 

Jeg har aldrig redet så vildt, og vidste ikke at jeg kunne.  Sikke en optur til selvtilliden. (Folk mener altid. at når man ser dårligt, så kan man kun ride en gammel såkaldt konehest)

Johanne og jeg hyggede os, glemte tid og sted og lod hestene bestemme vejen. Til sidst kom vi dog hjem, og der stod et hold ret så sure mennesker med opsadlede heste og ventede på en guide. Johanne havde totalt glemt, at hun skulle med et andet hold ud. Så uden vådt eller tørt måtte hun aflevere en sveddryppende hest til Dorthe og over på en anden hest og afsted igen.

Dorthe var spænd på at høre, hvad jeg syntes om Fengur. Han er da en fantastisk hest, men Sif kan ingen slå. Dorthe forstod mig vist ikke helt.

Vi sluttede af med frokost. Dorthe forslog at jeg bare kunne blive og ride mere. Men da jeg blev hentet i bil og de andre havde fået lov at køre med ind til toget i Odense. Måtte jeg indse at der ikke blev flere ture på Sif. Og så var der kun den svære afsked med dette vidunderlige sted tilbage. Dorthe håbede vi kom igen, og det hersker der vist ingen tvivl om. Aldrig har jeg mødt større gæstfrihed og aldrig har jeg nydt et ophold så meget. Det var en oplevelse for livet og bestemt alle pengene værd. Og bedst af alt, vi fik lov at ride selv.

En kæmpe stort tak til Østrup Turridning for en uforglemmelig oplevelse.

 

Idræt for krop og sjæl 

Fra blind.dk

Motion og sundhed er i høj kurs hos mange blinde og stærkt svagsynede mennesker og der er mange gode grunde til som synshandicappet at kaste sig ud i et aktivt idrætsliv:

· Motion er vigtigt for kroppens sundhed.  Som blind eller stærkt svagsynet er der større sandsynlighed for at blive overvægtig og få en række følgesygdomme, hvis du ikke holder dig i fysisk god form.

· Motion forbedrer din kondition og en god kondition øger koncentrationsevnen.  Det er meget vigtigt, når du skal gebærde dig i trafikken og andre steder som blind eller stærkt svagsynet.

· Motion skaber en øget kropsbevidsthed.  Det kan give en større og bedre bevægelighed. Det kan du bruge til de udfordringer, du som synshandicappet møder i din dagligdag.

· Motion giver øget balance. Det er vigtigt, når synet er mangelfuldt eller mangler helt.

· Motion giver øget selvtillid.

· Motion giver overskud og godt humør.

· Motion giver mulighed for at være sammen med andre mennesker på en sjov og afslappende måde.

· Motion giver mulighed for at være del af et fællesskab - både med andre synshandicappede eller med motionister med et normalt syn.

Blinde og stærkt svagsynede mennesker dyrker en lang række idrætsgrene – både på motions- og konkurrenceplan. Der er nogle få discipliner, der stort set kun dyrkes af synshandicappede, for eksempel goalball, showdown og elektronskydning. De fleste idrætsgrene kan tilpasses med diverse hjælpeforanstaltninger, således at også blinde og stærk svagsynede kan dyrke dem. En rask gåtur er nu heller ikke dårligt for sjæl, krop, velværet for slet ikke at nævne humøret. Du kan finde meget mere på hjemmesiden blind.dk

 

Mennesker med handicap er løsningen

Pressemeddelelse fra Danske Handicaporganisationer (DH) om den Socialpolitiske Redegørelse 2017.

I den socialpolitiske redegørelse 2017 fremgår, at der er store forskelle i hvor gode kommunerne er til at få mennesker med handicap i arbejde. Fra bedste med over 35% til værste med under 3%.  Det er helt uacceptabelt. Vi har simpelthen brug for at flere lærer af de bedste, udtaler Thorkild Olesen, formand Danske Handicaporganisationer. Redegørelsen har særligt fokus på ADHD og autisme. Og her er mulighederne særligt store, for at få mange flere i uddannelse og arbejde. Mennesker med handicap er simpelthen løsningen på et presset arbejdsmarked, udtaler Thorkild Olesen.

Og det er løsningen dobbelt, udtaler Thorkild Olesen, fordi der er mange unge med ADHD og autisme. Kommer de i arbejde og uddannelse er det godt for dem og godt for samfundet. Det er hele liv der står og falder med om man i den enkelte kommune evner at få folk i arbejde eller uddannelse, påpeger Thorkild Olesen. Senest har SFI dokumenteret at effekten af uddannelse og chancerne for at komme i arbejde, er større for mennesker med handicap end for stort set alle andre. Vi har sikker viden om mulighederne og kan se på de bedste hvad der virker. Lad mennesker med handicap være løsningen, vi kan mere end du tror, slutter Thorkild Olesen.

 

Alting har en ende (Blinde Vinkler)

Af Stig Hansen

Det er ikke ret længe siden, at jeg var til selskab med en god veninde. God mad, god vin og mange gode venner var til stede. Som totalt blind er det svært for mig at styre en buffet på egen hånd. Så vi, mig og min veninde, fulgtes ad op til bordet, hvor den lækre mad stod. Kød, sovs, flutes, flødestuvede kartofler og salat. Vi stod og øste op, da min veninde spurgte, om jeg ville have salat, og jeg sagde ja. Imens hun stod og hældte salat op i den samme skål, jeg havde brugt til første ombæring, lod jeg min hånd stryge let ned over hendes bagdel. Det første jeg tænkte, var: ”det er sgu den forkerte røv, den her.” Jeg trak min hånd til mig ledsaget at et fnis og en lille klikkende latter fra endens ejer. Et sekund senere kom min veninde, der havde været nede ved bordet for at hente min salatskål. 

”Så, nu fandt jeg den,” sagde hun og rakte salatskålen frem. 

Først lidt senere fandt jeg ud af, hvis bagdel jeg havde kærtegnet. Men det kommer jo ikke jer ved, vel? 

Det kan godt være, pessimisterne har ret, men vi andre har det sjovere. 

 

 

Nyt fra redaktøren og Deadlines

Af Gertie Finne

”For at dette blad skal eksistere, er det jer kære brugere der skal være med til at holde det i live. Derfor skriv eller ring til mig, hvis I har noget på hjertet, I har lyst til at dele med andre. Alle har noget, så hold jer ikke tilbage”

Kunne også godt tænke mig at få lidt tilbage meldinger om sidste blad har værre godt eller skidt og hvad der evt. kunne laves anderledes, så det kan rettet til bedst muligt efter læsers behov.

Skriv til mig på mail: gertiefinnegertie@outlook.dk eller ring på tlf. 29601774.

OBS. Da jeg pt. har problemer med at kopierer indslag direkte fra min mail, må I meget gerne sende jeres indslag til bladene i en fil. Det gør mit arbejde noget lettere. På forhånd tak.

Deadlines for kommende Kredsblad

Blad nummer 4. udkommer den.9.december og stof skal være Gertie Finne i hænde den. 1.november.

OBS.  OBS.  OBS.

Kom endelig med nogle julehistorier, jule opskrifter og hvad der ellers kan bimle og bamle, så vi kan få lidt julestemning med i bladet. Det vil lune redaktørens hjerte rigtig meget.

 

Stødt en god sag.

Bliv Støttemedlem af DBS Kreds Sønderjylland. For 200 kr årligt modtager du dette Kredsblad fire gange om året, må deltage i kredsens arrangementer og støtter Blinde og Svagsynede i Sønderjylland.

Ring til Kasserer Michael Lauritzen på tlf.70 24 04 14 eller indbetal beløb på konto. Reg.9734     Konto nr.1051121

 

Nyt fra Netværk

Netværksklub Augustenborg-Sydals Holder sine møder fra kl. 9.30 til 11.30 den første mandag i måneden i Præstegården Østergade 11 Augustenborg.

Efterårets møder begynder mandag den 4. september, hvor vores sognepræst i slotskirken Elisabeth K Jensen vil komme og give os starten på efteråret

På mødet den 4. oktober får vi besøg af en lokal repræsentant fra Danmarks Naturfredningsforening.

Mandag den 6. november kommer Karin Jensen fra Fynshav og læser udvalgte historier for os på sønderjysk.

Juleafslutningen den 4.december fra kl. 12 til 16 bliver igen i Asserballe Præstegård, hvor Gertie Linnet og en ny medhjælper vil sørge for en herlig julefrokost. Efter kaffen og småkagerne skal vi spille terning om de medbragte gaver og muntre os med et par konkurrencer.

Vore møder vil blive annonceret både i medlemsbladet og kredsbladet og udsendt i lydavisen for Sønderborg Kommune. 

Vore medlemmer er blevet ældre og nogen kan ikke mere deltage i møderne. Det ville derfor glæde os meget, hvis flere lokale frivillige eller støtte- og svagsynsmedlemmer ville deltage og hjælpe os med at få møderne gennemført.

Jeg hjælper gerne med spørgsmål angående netværksklubben.

De venligste hilsener fra

Thorkild Frandsen tlf. 74 47 11 29 eller 51 41 11 29 og mail: thorfran@tdcadsl.dk

 

Netværksklubben Gråsten-Broager

Ahlmannsparken.  Ahlefeldvej 4. 6300 Gråsten

Den sidste tirsdag i måneden kl. 14 til 16

Kontakt: Susan Jensen tlf. 86 47 01 15. Conni Schrøder Sørensen tlf.61 75 20 08  

Kaffe med brød. 40 kr.pr.ps. Kørsel i nødvendigt omfang 30 kr.pr.ps.

Den 27. juni. Hestevognstur (se annonce foran i bladet)

 

Netværk Sønderborg

Mødested: Sønderborghus, Løngang 1, 6400 Sønderborg

Tilmelding: Ib Bohlbro telefon 21 60 04 33. Anjas telefon 21 29 83 17

Møder den anden torsdag i måneden fra kl. 14 til 16.

14.september. Besøg Frivillighedens hus 

12.oktober. Foredrag under planlægning

09.november.  Foredrag under planlægning

Mange hilsner fra Anja og Ib

,

 

Netværk Aabenraa og Omegn

Afholdes på Kirsebærhavens aktivitetscenter Kallemosen 58 6200 Aabenraa. Kontakt: Astrid Petersen 74 72 40 51, Hilma 74 67 26 15 Mette 74 63 25 78

Vi holder klub den første tirsdag i månederne: Tider: kl. 14-16.15. Vi gør opmærksom på, at der er forbehold for ændringer bl. a. i forbindelse med arrangementer med spisning, hvor vi begynder kl. 12 eller 13 afhængig af lejlighed

.

Fiskeklubben Blindfiskerne

Formand: Holger Thyssen.tlf.40 17 74 12

Lørdag den 30. september. Fiskeangement. Tilmelding til Ib Bohlbro.Tlf. 21 60 04 33

Lørdag den. 4. november. Fiskeangement. Tilmelding til Ib Bohlbro.Tlf. 21 60 04 33

 

De 3 B`er Sønderborg

Ulla Larsen Hoeg

Tlf. 22 63 30 36 M. hoeg.ulla@gmail.com

 

Aktivitetsklubben 3B Aabenraa/Haderslev

Tommy Burt Jensen  Tlf. 28 51 46 29  M. tommyburtjensen@gmail.com

Og Michael Lauritzen Tlf. 70 24 04 14 M. mjl@blind.dk

 

LYT og LE.

Vagn Poulsen. Tlf.74 52 61 31 M. vapo@os.dk

AKTIVITET PLAN FOR EFTERÅRET 2017.

3 okt.   Vores gæst, den dag, hedder Johannes Gjesing. Han bor i Gram, hvor han er en særdeles populær præst, og så er han brandmand ug humørspreder. Kom og oplev en anderledes præst. Vi mødes i fælleshuset Bakkebo 45,  fra kl.14.00 til kl.16.00. Kaffe/the med kage kr. 40.00..

7 nov.   Banko. Det kan sagtens lade sig gøre at hente en julegave eller to i hyggekkubben LYT og LE, så kom bare frit frem, og tag del i løjerne

Spilleæsker kr.20.00 pr stk.. Vi spiller et spil, hvor alle, uanset synshandikap, kan deltage. Vi mødes i fælleshuset Bakkebo 45.  Haderslev,fra kl.14.00 til kl.16.00. Kaffe med kage kr. 40.00. pr deltager. Tag en hjælper med.

5 dec.   TILBUD PÅ JULEFROKOST, KR. 40.00 pr deltager. Tag en hjælper med til samme pris. Vi mødes i fælleshuset, Bakkebo 45 Haderslev fra kl.12.00 til kl.15.30. Tilmelding er nødvendig og det er til Anne Lise, tlf. 74532168. Er der kø på linien, så ring til Jonny på tlf.74525760.  Vi glæder os til at møde rigtig mange. 

De bedste hilsner og god fest. Åse, Jonny og Vagn. 08.december.  Juleafslutning (datoen kan ændres)

 

Nyttige adresser

Formand

Frederik Duedahl Knudsen

Havesangervej 12 6500 Vojens

Tlf. 70 24 03 14 M. fdk@blind.dk

Kasserer 

Michael Lauritzen

Skolegade 26 6230 Rødekro

Tlf. 70 24 04 14 M. mjl@blind.dk

 

Distributør Blindes Jul og presse

Stig Hansen

Tlf. 20 33 00 06 M. min@mail.dk

 

Kørselsleder og webredaktør

Tommy Burt Jensen 

Tlf. 28 51 46 29 M. tommyburtjensen@gmail.com

 

Kredskonsulent

Mette Strojek

Hjelmrode 506200 Aabenraa

Tlf. 74 63 25 78 el. 25 32 07 02

M. mes@blind.dk

 

Redaktør af Medlemsblad og Kredsblad

Gertie Finne

Skolegade 26 6230 Rødekro

Tlf. 29 60 17 74 M. gertiefinnegertie@outlook.dk

 

Kreds Sønderjyllands hjemmeside

www.dbs-sonderjylland.dk

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

14.11 | 19:48

her er et Mobole pay nr. 73162 som kan bruges.

...
13.11 | 16:37

Har i et nummer og mobilepay jeg kan donere et lille beløb på for jeres søde hunde kalender ?

...
10.08 | 17:36

Hej. Jeg har haft 22 prs til rundvisning og ølsmagning på Indslev Bryggeri i går 9/8. Jeg har ingen mail eller telefonnr., kun "Fuglsang". Kan det være jer?

...
09.02 | 11:41

Min far, Christian Hansen, medl.nr.91569962, har fået en opkrævn. på medlemskont. Han er udmeldt 2 år siden. Bedes slettet af systemet. Mvh. Karin Jepsen

...
Du kan lide denne side